Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i lys af begivenheterne i det femtende og sekstende
aarhundrede. Tidens patriotiske historikere, som delvis maa
betegnes som annalister, anticiperte grev Uvarovs opdagelse,
samtidig med at de flyttet den helt nye politiske styreform,
autokratiet, tilbake til selve den russiske stats fødsel i det niende
og tiende aarhundrede. Denne opfatning av Ruslands historie
blev delvis akceptert av russiske historikere i det attende
aarhundrede. Men allerede i 1760 fik teorien sit dødsstød av
den berømte tyske historiker Schlösser, og av vore egne er
Karamsin (1766—1826) den sidste, som hyldet den.
Ved denne tid var den historiske forskning allerede paa
vei mot de betydelige opdagelser som det lykkedes at faa
endelig fastslaat omkring midten av det nittende aarhundrede
— nemlig de før-monarkiske former for politisk liv som nu
ansees fælles for alle menneskelige samfund. Den evolution som
her er foregaat, kan i store træk skisseres saaledes:
Oprindelig var der en meget gammel stamme-organisation. Denne
organisation undergik efterhvert en indre opløsning til fordel
for stamme-høvdingerne, som blev feudale jorddrotter.
Samtidig begyndte stammens familieinteresser at vike for
jordinteresserne. Paa det næste stadium av denne politiske og
sociale evolution utvikler sig av stammehøvding-systemet en
central kongelig myndighet. Dette, antar man, er den
normale utviklingsproces for den politiske stat, og spørsmaalet
er nu hvorvidt Rusland har giennemgaat samme
utviklingsproces som de øvrige europæiske stater. Hertil er at svare
et ubetinget ja — med den tilføielse at visse variationer i
utviklingen som kan paavises i andre europæiske lande,
ogsaa gjør sig gjældende i Rusland.
I sin almindelighet kan det sies at utstrækningen og
fylden av variationerne i staternes utviklingsproces øker med
en merkelig regelmæssighet fra Vest- mot Østeuropa. I
Frankrike er den indre evolutionsproces fra stamme til stat
allerede avsluttet i det femte og sjette aarhundrede. Øst for
Rhinen møter vi den færdig i det syvende og ottende
aarhundrede; i de østligste dele av det nuværende Tyske Rike
kan avslutningen sættes til tidsrummet mellem det niende og
det ellevte aarhundrede. I de endnu fjernere dele av Europa
som Böhmen og strækningerne langs Dnjester fuldbyrdes
evolutionen mellem det tiende og det trettende aarhundrede. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
