Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thv. Aarum: Arbeidet for freden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbeidet for freden.
Mens de her nævnte fordringer fuldt ut anerkjendes av de
betydeligere forfattere som fra engelsk og fransk side har
drøftet spørsmaalet (her tales ikke om Northchffpressens skrib
lere), og man fra de ledende statsmænds side har de mest
utvetydige erklæringer om at nationernes ret skal bli hævdet,
saa er det grundsyn, ut fra hvilket tyskerne tænker sig det
fremtidige forhold mellem folkene ordnet, et andet.
For den officielle tyske tankegang som for gjennemsnits
tyskerenja endog for de mere liberale og fordomsfrit tænken
de tyskere er det forlængst blit en trossætning, at Tyskland og
tyskerne er bestemt til at spille den ledende rolle i verdens
utviklingen, og at denne rolle vel at merke ikke kan utføres
uten en viss grad av herredømme over andre nationer. Det
er ikke bare dette, at Treitsches og andre filosofers lære om
magten som det avgjørende i statens væsen og utvidelse av
magten som det essentielle i dens opgave har fostret en
krigerkaste, for hvem krig og erobring er ønskelige og paa
krævede foretagender, og fremkaldt dannelsen av de altdeut
sche foreninger, som i aarrækker har forgiftet den alm ene
mands opfatning med en til det latterlige outreret paastaaen
av den tyske nations fortræffelighet fremfor andre nationer;
men heller ikke de faa virkelig frisindede og frittænkende
mænd som lindes i Tyskland trods al den av nationalistisk
fordom gjennemsyrede uniformitet, som i den senere tid har
behersket tysk aands- og samfundsopfatning, har kunnet hæ
ve sig til et virkelig fordomsfrit og med folkefrihetens grund
sætninger stemmende syn paa forholdet mellem nationerne.
Det fremgaar klart av den maate hvorpaa selv folk som v.
Liszt, Naumann o. fl. betragter de smaa nationer. De vil
ikke helt ut anerkjende dem som likeberettigede med de
store og hævder utilhyllet den opfatning, at de bør finde sig
i at de store i større eller mindre grad hersker over dem.
Derfor skal ogsaa de av dem som har germansk befolkning,
med eller mot sin vilje indlemmes i det store middeleuro
pæiske forbund, hvorom der nu fra tysk side tales saa meget
og som skal tjene til at skaffe det tyske rike den utvidede
magtstilling som ogsaa fra liberalt hold ansees nødvendig.
Den imperialistiske tankegang er ogsaa hos de liberale tyske
re tilstede om end i en mere avdæmpet form. Man behøver
kun at læse Naumanns nye opsigtsvækkende bok for at over-
481
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
