Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. II. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
har været mindre bestemte og mere beskedne. Saaledes fin
der f. eks. Dostojevskij det nødvendig at definere den natio
nale types egenskaper. Han reducerer dem allesammen til
én egenskap, som han kalder «al-menneskelighet», og som
kan forklares som evne til en meget omfattende forstaaelse
av andre typer en universel mottagelighets- og tillemp
ningsevne. Alle disse egenskaper er passive egenskaper, ka
rakteristiske for en uutviklet type, men ikke i nogen hen
seende at betragte som individuelle karakteregenskaper.
Spørsmaalet er nu: Hvad er det, som kan ansees som
specielt og typisk russisk?
For en utenforstaaende er det ofte et ydre symbol, som
faar ham til at klassificere visse ting som russiske. Paa
gaten er nogen russiske farver og emblemer tilstrækkelige til
at minde om noget som har med Rusland at gjøre. Paa
scenen venter man i russiske stykker at se russiske dragter
og russisk hodepynt, russisk skjeg, en bondehytte, en izba
eller russisk landsby, og endelig noget man mener er rus
sisk sang og dans.
La os forutsætte, at sceneriet og dragterne er udmerkede
kopier fra virkelighetens Rusland. Men er det allikevel den
russiske sjæl, eller prøver paa den russiske aand, som vi her
har foran os? Naturligvis ikke. Det er etnografi ikke det
samlede uttryk for en nations psykologi. Men saalænge en
nation ikke har andet at vise end etnografiske eiendommelig
heter, kan den da kaldes en nation i ordets moderne betyd
ning? Efter vor opfatning nei. Enhet i seder og skikke,
i sprog, ja endog i religion skaper ikke en nation. Hvad der
kræves, er at nationen har en egen bevissthet og et organ
for denne bevissthet. En nations liv bestaar i stadige ut
slag av selvhævdelse, i aabenbaringsformer av en fælles vilje
ledet i retning av et fælles maal gjennem slegtled. Av den
grund er det nødvendig av det samlede etnografiske begrep
at utvikle et slags tænkende organ, hvis det overhodet skal
lykkes at arbeide sig ut av den etnografiske tilværelse frem
over til en national samvittighet. Nationalaanden forutsætter,
med andre ord, at der eksisterer en national hjerne i det
nationale legeme. Det er denne utviklingsproces fra etnogra
fisk begrep frem mot en virkelig folkesjæl, som vi i vor egen
497
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
