Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. II. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
med de tidligste intellektuelle førere i vort folk de rus
siske munker i det ellevte aarhundrede og har fundet uttryk
i de ældste legender i vor gamle historie. Den kan paavises
i vore første skrevne memoirer de russiske annaler, som
allerede forstaar at skjelne mellem «russisk» og «ikke-rus
sisk» og har git sig et merkelig utslag i det berømte
«Kvad om Igors røvertog» en digtning fra det tolvte aar
hundrede, som vidner om en glødende fædrelandskjærlighet
hos digtets fortåtter og en dyp medfølelse med hans elskede
landsmænds lidelser. 1 samme forbindelse kan nævnes vore
episke sange om storfyrsterne av Kiev og vore populære
legender, som videnskapen forøvrig anser som særdeles upaa
lidelige eksponenter for den nationale tradition. Alt dette,
som vidner om at der var en russisk nationalaand i vekst
i det mindste i Sydrusland behøver imidlertid ikke at
beskjæftige os nærmere. Utviklingsprocessen blev avbrutt,
og resultaterne blev feiet væk ved tartarernes indfald i Rus
land i tiden fra det trettende til det femtende aarhundrede.
Samtidig med at den russiske nationalitet rundt Moskva
utviklet sig i retning av politisk enhet, begyndte der ogsaa
en ny tradition. Men denne tradition var, baade politisk og
religiøst set, ute av stand til at motstaa og overleve den radi
kale forandring, som indtraadte saavel i folkeaanden som i
den politiske organisation fra og- med Peter den store. Nu
er der ingen levende tradition i Rusland, som gaar længer
tilbake end til hans tid; men grunden hertil er ikke bare at
søke i den omstændighet, at den store tsar ved sin overvæl
dende indgripen feiet al tidligere tradition bort. Den skyldes
ogsaa det forhold, at der overhodet var meget litet at bevare.
Dette fremgaar med tilstrækkelig tydelighet av de skrifter,
som er efterlatt os av den originale og dygtige iagttager
av forholdene, Georg Krishanich, som i egenskap av
slaver ikke stod helt fremmed overfor Rusland og samtidig
var i høieste grad fortrolig med den intellektuelle utvikling
i samtidens Europa. Han er den første russiske nationalist,
og det er saa langt fra at han undervurderer russerne, at han
tvertimot hæver dem til skyerne, fordi han ønsker at tinde
frelse for hele den slaviske race i den russiske nationalaand.
I 1660 gjorde Krishanich den opdagelse, at den russiske
nationalaand befandt sig ved et punkt, hvor to veier møttes.
499
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
