Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. II. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
og som er pinlig ængselig for hvorledes han skal betale sin
gjæld til det.
Literaturen blir under disse omstændigheter særlig viet
studiet av folket. Der opstaar den første virkelige «folke»
literatur i Rusland, baseret paa et grundig kjendskap til
nationens brede lag og med forfattere, som i stor utstræk
ning er utgaat fra dem, men hvis navne desværre ikke paa
langt nær er saa kjendt som de burde være. Denne genera
tion staar ogsaa som repræsentanten for de første demokra
tiske bevægelser i Rusland med det formaal at skape ikke
en konstitutionel reform, men en socialistisk og til en be
gyndeise endog anarkistisk revolution ved hjælp av folket
seiv. Det var som utviklingen viste paa en gang en
barnlig og en utopisk bevægelse, og i løpet av næste genera
tion var den nødt til at snu rundt og gaa over til den
«liberale» og «borgerlige» idé om et forutgaaende politisk
reformarbeide.
Den fjerde og sidste generation av intellektuelle otti
aarenes repræsentanter, som tildels endnu er med i utviklin
gen er det meget vanskelig at karakterisere paa grund av
dens dypt indgripende betydning og de vidt omfattende
aabenbaringsformer for dens livsverk. Som en almindelig
karakteristik gjælder det hvad alle er enige om at denne
generation staar i skarpt motsætningsforhold til den foregaa
ende. Ottiaarenes «sønner» var for det meste misfornøiet
med sine «fædre» fra seksti-aarene, likesom disse igjen var
misfornøiet med sine «fædre» fra firti-aarene. Men den
moralske og intellektuelle reaktion faldt denne gang sammen
med en politisk. Delvis indtok denne generation et bevisst
uvillig standpunkt overfor alt, som het politik, og var til
gjengjæld avgjort interesseret for kunst, æstetik og literatur.
Den hadde de samme fin-de-siécle tendenser, som markeres
ved navnet Nietzsche, og ansaa sine «fædre» for at være paa
en gang altfor «utopiske» og altfor «realistiske». Den ønsket
at videnskap skulde træde istedenfor «utopier» og mystiske
følelser istedenfor «grund empirisme».
Generationen av 1880 har æren for, at den russiske
videnskap endelig engang er blit original og uavhængig; men
slegten selv har for en tid mistet energi og handlekraft, og
disse egenskaper er først vakt tillive igjen hos den førset
509
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
