Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Tyske krigsdigte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar Rørdam.
man ikke, mindst nu, da Modstanderne, med Held, efter
ligner deres Metoder.
Hvad ogsaa vi, og netop vi, trænger haardt til at lære
af tysk Dygtighed, er et Kapitel for sig. Det, jeg her ønsker
at henlede nordiske Læseres Opmærksomhed paa, er noget
andet. noget inderligere. Ikke Ordningen, men det Stof den
ordner; ikke Dygtigheden, men dens Drivkraft.
Professor Karl Larsen har med sine Skrifter «Set og
tænkt under den store Krig » givet vægtige til en ret
Vurdering. Men han synes i sin Betragtning af tysk Væsen
ofte mere tysk end dansk. Desuden føler maaske Offentlig
heden, af andre Grunde, overfor denne Fortåtter en vis Mis
tillid, som hindrer seiv hans klogeste Tanker i at virke. Axel
Gardes «Prøjsen og Tyskland» er et temmelig tyndt Resul
tat af flittig Læsning. Garde ser vel den Modsætning, som
populært betegnes med Navnene Weimar kontra Berlin;
men hans Syn er baade for overfladisk og for ensidigt lite
rært til at opfatte Hovedsagen : Disse to kæmpende Prin
cipers organiske Sammensmeltning i hver tysk Stortid, som
Historien kender. Tilmed gør den skruede Stil Bogen be
sværlig at komme igennem. Mængden af de interesserede i
Danmark og Norge nøjes med agitatoriske Skrifter
som Johs. Jørgensens «Klokke Roland», S. C. Ham
mers «Wilhelm II», J. P. Bangs «Hurra og Hallejuja»,
og, nåar det kommer højt, med de officielle engelsk-fransk
belgiske Beretninger om tyske Grusomheder, med Belgieren
Kaptajn de Gerlache’s mandigt gribende Bog «Et Land
som ikke vil dø» og fra tysk Side med Bernhardi og
« Gott strafe England ».
Dette er for ensidigt fra ikke-tysk, og for lidt fra tysk
Side. For lidt fra tysk Sigle, seiv om vi dertil føjer de 93
tyske «Intellektuelles» uforglemmelige Es ist nicht wah r.
Et Folk, som udretter hvad det tyske Folk har udrettet fra
1860 til 1916, og holder ud til hvad dette Folk udholder nu
dets Livskerne er noget andet og bedre end Løgn og Be
drag og raa Grusomhed og voldsk Herskelyst. Lad saa disse
Træk staa nok saa uimodsigeligt som Kendsgerninger, hver
paa sit Sted, i Tysklands som i andre Stormagters Regnskab;
lad endog Haardheden, sammen med den faste Orden, og
Hovmodet, sammen med Handlekraften, staa i Tysklands
512
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
