Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. E Christensen og Hj. Christensen.
desuten i en organisationsmæssig svakhetstilstand efter ind
førelsen av den nye hærordning.
Den form av politisk undertrykkelse, vi i unionen hadde
lidt under, var vistnok mild, men den hadde dog bragt uav
hængighetsspørsmaalet nær ind paa os alle: vore sind var
kommet i den bevægelse, at vi var villige til at sætte noget
ind for vor uavhængighet. Tilliden til vore ledere var større,
da de tok skridt, som kunde medføre krig, end da de løste
floken ad forhandlingens vei. Man hørte dengang ikke meget
om «forsvarsnihilister» : den gamle stamme var forsvundet,
og den nye, socialisterne, var endnu ikke naadd saa langt
frem, at den kunde gjøre sig gjældende.
Det lar sig ikke benegte, at vort forsvar i flere hen
seender er gaat frem siden 1905.
For Stortinget 1905—1906 og 1906—1907 blev der - - i
fuld forstaaelse av manglerne ved hærordningen av 1889
fremsat kongelige propositioner om forandringer i hærord
ningen. Det er særlig spørsmaalet om forkortelse av mobili
seringstiden og opsætningen av høiere staber, som laa til
grund herfor. 31te mars 1908 avgav den forsterkede militær
komité, hvis formand var generalkrigskommissær Jens Bratlie,
sin indstilling. Imidlertid blev atter en utsættelse nødvendig,
da den i april utnævnte krigsminister H. D. Lowzow bebudet
forslag til yderligere forandringer. Den proposition, som der
etter fremkom, var nærmest at karakterisere som et løst ut
kast. Den bragte nye vigtige momenter ind og var ogsaa i
andre henseender avvikende fra den forsterkede militær
komités indstilling. Komiteen kunde ikke bifalde propositi
onen, som den bl. a. betegnet som altfor ufærdig. Re
sultatet var, at saken ikke blev behandlet paa det da samlede
Storting.
Den av den forsterkede militærkomité foreslaaede hær
ordning opsatte de for større troppeavdelinger nødvendige
staber og gjenindførte efter omtrent 100 aars forløp regi
mentsinddelingen, som saa mange gånger var anbefalet av
de sakkyndige og av de vekslende regjeringer. U enigheten
om, hvorvidt regimenterne skulde beståa av 3 eller 4 batal
joner, avgjordes til fordel for 3-bataljons regimenter. Men
navnlig blev der foretat den store forandring med hensyn
til opsætningen, at de første 20 aarsklasser av vernepligtige
542
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
