Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Kr. B. R. Aars: Djævler og paradiser - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Kr. B. R. Aars.
tømmer sit metalrør med den giftige gas. Og soldaten gjør
dog bare sin pligt; man skulde tro at han stod direkte ide
onde aanders tjeneste. Imidlertid er ikke alle soldater like
onde. Belgierne f. eks. fører hele sin krig til sit lands
forsvar.
Der er andre nationer som synes at føre krigen til an
grep og til utvidelse. Saaledes Tyskland. Historikerne vil
aldrig kunne tinde at nogen anden har ansvaret for aarene
1914 og følgende end netop Tyskland og Østerrike. Og dog
hænger saken ikke saadan sammen at Tyskland er bebodd
av en anden, mere ondskapsfuld og mere morderisk race
end resten av verden. Meget mer har tyskeren høi kultur,
varmt gemyt, og sterk pligtfølelse. Hans had til alle hans
naboer i øst og vest har utviklet sig under en grusom til
fældighets nødvendighet.
De store nationer hader hverandre. Den nu herskende
uvilje og den blodige krig er ikke tidsmæssig. De er begge
helt igjennem en arv, og det tilmed en arv fra historiens
ældste tider. Tænksomme politikere har længe indset, at
nationerne i vore dage ikke har andet at gjøre end at kaste
krigen bort, og holde fred med hverandre. Der er ingen
tvil om at menneskenes nye tro er en fredstro. Allikevel er
dette nye endda ikke kommet længer end til at bli elementet
i vort drømmeliv. «Fagre drømme!» roper de til hverandre,
alle de politikere som i hjertet er overbevist om, at freden
er det eneste der kan forsvares for samvittigheten og for
folkeretten.
Naar alle naboer, trods alle talemaater, praktisk indretter
sig for krigen, og ikke for freden, saa er det et uttryk for
den sørgelige kjendsgjerning, at den historiske arv er meget
sterkere end vor lille forstand.
I denne betydning kalder jeg krigen.for en ond aand,
og sier at det menneske som gaar i en angrepskrig, förlåter
sit eget, og gaar i den ondes tjeneste!
Vi mennesker maa forsøke at rive os løs fra de magter
som er stik imot vor fornuft. Hvis det ikke var mulig at
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
