Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Krigs- og fredsproblemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
løp og følger og paa forholdet mellem de nøitrale og de
krigførende magter. Trods mange gode iagttagelser tror jeg
derfor ogsaa det meste av hvad dr. Ræstad har at si om
disse ting, er urigtig; men da jeg ikke kan skrive en hel hok
imot ham, skal jeg holde mig til et enkelt vigtig punkt.
Fredsbevægelsen og arbeiderpartiet, navnlig her i Norge,
blir sterkt angrepet for sin holdning til nøitralitet og forsvar,
under henvisning bl. a. til hvor meget Belgiens stilling er at
foretrække for Grækenlands. Belgiens skjæbne er jo meget
vanskelig at diskutere efter den ulykke som har rammet
landet og før vi har faat se resultatet; men det er fremdeles
min mening som jeg før en gang har utredet i «Samtiden»
(1914, s. 404—6) at det var en feilagtig politik at ofre livet
for en nøitralitetspligt som bare gagnet Frankrike. Men
henvisningen til det uheldige ved Grækenlands stilling er ial
fald aabenbart uanvendelig andetsteds. For hvad kommer
det av, at Grækenland er kommet i en slik ydmygende stilling?
Det kan sies meget for og imot baade kongens nøitralitetspolitik
og Venizelos’s ententevenlighet; det er neppe mulig for øieblikket
her i landet at ha nogen begrundet mening om, hvilken av
de to linjer i længden vilde ha været til størst gagn for Græken
land. Ulykken kommer ikke Kverken av nøitralitetspolitikken
eller av ententevenligheten, men av at Venizelos først hadde
magten og slåp ententen ind i landet, og at saa kongen
fik magten og vilde holde den ute; det er vaklingen mellem
to motsatte linjer og ikke nogen av disse linjer seiv, som er
aarsak til elendigheten.
De ulykkelige følger av at gjøre som Belgien og forsvare
nøitraliteten til sidste blodsdraape ligger aapent i dagen;
men dr. Ræstad mener at det allikevel er at foretrække for
de rædsler der vil ramme den stat som følger de norske so
cialisternes program (avvæbning og allsaa overbodet ikke del
tagelse i krig), eller som Ræstad urigtig uttrykker del : som
følger Grækenlands eksempel. Hvad ersaa det for uhørte ræds
ler? «Jo, at skape et nyt skille mellem staterne, slaa et nyt
skaar i principet om staternes juridiske likestilling.» «Følgen
vilde være en ny forskjel mellem staterne, dem som vil
opretholde sin retshøihet, aarhundreders arv, og dem, som
ikke vil det. Det vil vise sig i alt mellemfolkelig samkvem,
seiv om vi faar lov til at eksistere. Men der er al sandsyn-
564
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
