Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Even Evenrud: Familievenlig politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familievenlig politik.
forhold, og hvis det motsatte skulde bli tilfældet, hvis med
andre ord jobbe- og stormskridtutviklingen skulde fortsætte,
faar staten øve en regulerende indflydelse paa industrien, ikke
bare for at opretholde sunde arbeidsforhold i landet, men
ogsaa av hensyn til en sund forholdsmæssighet mellem de
forskjellige næringsveier. Hvis de økonomiske forhold i lan
det blir saa gode, at folk faar sit rikelige utkomme, vil der
sikkert heller ikke i fremtiden bli nogen folkemangel. Vort
land kommer nok da fremdeles til i lang tid med store
omkostninger at opfostre og utdanne tusener av sine bedste
mænd og kvinder for Amerika og andre lande, hvor pladsen
er rummeligere og forholdene bedre end hos os. Men da er
det ogsaa klart, at det ikke av befolkningshensyn er nødven
dig at slaa ind paa en ny og mere familievenlig politik.
Hadde vi været en krigernation eller en storm agt, for hvem
det gjaldt at stille flest mulig soldater, kunde der været en
militær grund til at paaskynde befolkningstilveksten seiv
med økonomisk tap for nationen. Men for vort lille folk spiller
et slikt hensyn ikke ind. Vi kan som folk bedømme spørs
maalet nationaløkonomisk og fornuftmæssig.
Naar det saaledes er paa det rene, at der fra nationalt
eller folkepolitisk synspunkt ikke foreligger gyldige grunde
for at slaa ind paa en ny bane, er det næste spørsmaal om
der foreligger privatøkonomiske eller rent menneske
lige grunde derfor. Det er ogsaa særlig denne side av saken
som er kommet frem i diskussionen. I 1913 fremsattes i Stor
tinget et forslag av Rinde om en henstilling til regjeringen
om at utrede spørsmaalet om indførelsen av en ny lønsord
ning for statens funktionærer, saaledes at lønnen ydedes i
forhold til forsørgelsesbyrden. Forslaget, som enstemmig og
uten debat blev vedtat av Stortinget, foranlediget nedsættelse
av en departemental komité, som i 1914 avgav en uttalelse,
der dog endnu ikke er offentliggjort. Efter et utdrag derav,
som er indtat i Kirkedepartementets hovedproposition for iaar,
synes komiteens uttalelser at være übestemte. Kirkedeparte
mentet derimot uttaler sig bestemt for indførelse av det
familievenlige lønsprincip for de høiere skolers lærere, saaledes
at de faar tillæg efter barneantallets størrelse, og at lønsstig
ningen stanser, nåar forsørgelsesbyrden igjen avtar eller op
hører. Departementet har ogsaa indhentet uttalelser om
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
