- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtyvende aargang. 1916 /
582

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Even Evenrud: Familievenlig politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Even Evenrud
nytte for sig og mere til. Særlig nåar arbeidshjælpen er saa
kostbar og saa vanskelig at faa som nu, er det absolut en
stor økonomisk fordel at ha barn, som deltar i gaardsarbei
det paa landet, men ved beskatningen gives der tiltrods herfor
frådrag for barnene til deres tyldte 15—16 aar. Ogsaa i byerne
utfører arbeidernes og mellemklassens barn saa meget nyttig
arbeide, at de ikke bidrar litet til sit eget underhold. Det er
derfor ikke rigtig seiv i byerne at regne barn ret og siet som
en bvrde.
Et forhold, som man heller ikke kan se helt bort fra,
nåar det gjælder en re t fær dig beskatning, er, at de penger,
som staten og kommunerne tar ind som skatter, for en stor
del netop anvendes til bedste for familier med barn. De har
fri skole, frie lærebøker, bidrag til sykebehandling; hvert en
kelt familiemedlem nyder godt av alle offentlige anlæg og
foranstaltninger i samme utstrækning som den familieløse
skatyder; i stor utstrækning yder stat og kommune bidrag
til fri jordmorhjælp og barselpenger for mødre osv. Til alt
dette bidrar den barnløse mere end skatydere med barn ved
sine større skatter. Det er nok som foran uttalt mulig at
barnløse kan taale endnu noget høiere skatter end de nu har.
men der er grænser for hvor langt man kan gaa, baade av
retfærdighetshensyn og av økonomiske grunde.
Før man gaar til nogen principiel forandring av den di
rekte beskatningsmaate i mere familievenlig retning, bør man
ihvertfald ophæve indførselstolden paa alle gavnlige forbruks
varer, da dette er en skat, som rammer de barnerike fa
milier meget uretfærdig, og som ophæver virkningen av den
reduktion disse familier faar i de direkte skatter ved klasse
fradragene. Ved ophævelse av forbrukstolden kan man ogsaa
opnaa hvad man ikke gjør ved nogen anden foranstaltning,
at tilgodese alle mennesker i landet, kanske mest dem,
som tjener saa litet, at de ikke betaler nogen direkte skat.
Der er ogsaa andre midler, som baade ligger nærmere og er
mere effektive til økning av barnefødslerne, hvis man virke
lig skulde finde dette paakrævet, end de foran nævnte. I en
bok «Barneformindskelsen i Norge og dens aarsaker» peker
direktør 0. Malm saaledes paa forskjellige mere og mindre
brukbare midler hertil. Blandt de midler han nævner kunde
endel fortjene overveielse, f. eks. at der ved stats-, kommune-
582

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:43:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1916/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free