Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske planer under krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De økonomiske planer under krigen.
Ved sammenkomsten i Potsdam hadde Busland anerkjendt
Tysklands rettigheter i Mesopotamien mot at faa frie hænder
i Persien, likesom Frankrike heller ingen motstand gjorde
mot Tysklands planer i Asien, trods sine store økonomiske
interesser i Tyrkiet.
Stillingen før krigen var saaledes den at Tyrkiet og de
centrale dele av tyrkisk Lilleasien var omtrent helt underlagt
tysk indflydelse. Uhindret av de øvrige stater kunde tyskerne
i ro organisere Mesopotamien til en stor koloni for sin over
befolkning. Der er vigtige mineleier, betydelige petroleums
kilder og et godt klima for dyrkning av bomuld. Her hadde
den driftige tyske nation fundet et rikt virkefelt for lange
tider fremover. Ved aapning av kanaler og anlæg av jern
baner vilde atter disse strøk fremstaa i fuldt flor, hvor Babylon,
Ninive og Bagdad har været vugge for de største civilisationer,
tusen og en nats vidunderlige land, Edens have.
For helt ut at utnytte de vundne fordele manglet der
dog endnu Tyskland en übrutt forbindelse under dets kontrol
fra Nordsjøen til den Persiske Bugt. Først nåar Serbien og
Bulgarien var blit gjort økonomisk avhængige, vilde central
magterne helt beherske situationen.
Tyrkiet hadde hittil været et velvillig redskap for panger
manismens fremtrængen mot øst. Veien over Novibazar mot
Saloniki laa den før 1912 aapen, samt videre veien gjennem
Mesopotamien over Konstantinopel. Tysklands handel kunde
saaledes snart beherske det østlige Middelhav og gjøre sig
stadig mere gjældende i Lilleasien, Persien og helt ned til
Indien. Østerrike holdt før 1912 Serbien økonomisk nede oa
øvet herved, som statsminister Sigurd Ibsen vilde uttrykt
sig, «vold mot tingenes logik».
Efter Tyrkiets nederlag under Balkankrigen reiste der sig
imidlertid paa dets ruiner kraftige smaa nationer, som ved
sine nationale ambitioner endog kunde bli det mægtige Øster
rike en farlig fiende. Paa grund av den prestige seiren gir,
begyndte slaverne i det sydlige Østerrike at lytte til sine ser
biske brødres kalden. Her maatte slaaes et slag for at hindre
det østerrikske monarkis falden fra hinanden i sine uensartede
elementer, hvilket vel før eller siden vilde bli en fatalitet som
følge av utviklingens logik.
Den tyske fremtrængen fra nord-vest mot syd-øst maatte
585
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
