Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske planer under krigen - Centraleuropa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. J. Rækkcbo.
forbindelsen for de langt ned i Nord-Frankrike staaende
tyske tropper.
Ved siden herav forfulgte imidlertid tyskerne ogsaa sine
specielle økonomiske interesser.
Vi vet hvorledes Bismarck ved Frankfurterfreden regulerte
den nye grænse saadan at Tyskland kom i besiddelse av de
rike lothringske jernleier. For Tyskland var dette av stor
betydning, da det besidder kul, men litet jern. Frankrike
blev dog ikke derfor berøvet raamaterialer. Ved Thomas’
og Gilchrisfs opdagelser lykkedes det at utnytte de store leier
fosforholdig malm i Brieydistriktet. Siden har der opstaat
,en stor trafik i disse grænseegne, som mottar de tyske kul
og eksporterer malm. For at undgaa vilkaarlige prisstigninger
har der tillike utviklet sig en gjensidig erhvervelse av kon
cessioner. Franskmændene har saaledes et overveiende antal
aktier i enkelte kulminer i Westphalen, mens enkelte tyske
selskaper som Gelsenkirchen hadde opnaadd koncessioner i
Crusnes, Villerupt, Saint-Pierremont og Sexey.
I Meurthe og Mosel-distriktet har saaledes tyskerne store
økonomiske interesser. De holder største delen herav besat,
men Verduns indtagelse og rasering er en betingelse for at
tyskerne ved en for dem eventuel gunstig fredsslutning kunde
opnaa en «liten grænseregulering» til Maas og derved erhverve
de efterstræbte minedistrikter. For at naa dette maal har de
ført kampen saa langvarig og haardnakket ved Verdun.
Økonomiske erobringer i Europa vil saaledes være be
tingelsen for Tysklands fredsunderhandlinger. Likesom for
dum de sultne horder brøt frem mot de rikere civiliserte
egne for at erhverve en frugtbar jord, saaledes rykker i vore
dage de organiserte masser frem til erobring av den mineral
holdige undergrund. Vi sporer i begge tilfælde den samme
primitive aand som tilbeder den brutale kraft og sætter næve
retten i høisætet. Likesom før de beseirede maatte bearbeide
jorden for at ernære erobreren, skal nu for tiden frie, civili
serte nationer underkastes en moderne økonomisk trældom,
idet havner, miner og moderne rigdomskilder tilfalder seier
herren. Disse idéer er dog ikke i overensstemmelse med den
596
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
