Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske planer under krigen - De økonomisk forenede stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41 Samtiden. 1910.
De økonomiske planer under krigen.
ligheter. Alliancen er dannet av mange stater, hvorav følger
vanskeligheten med at finde tilslutning hos alle. Deres in
teresser er desuten høist forskjellige. Der er blandt dem fri
handelsstater som England og Belgien og protektionistiske
stater som Rusland, Frankrike og Italien. Staten har ikke
spillet den rolle hos de allierte, som hos centralmagterne,
og ikke hat saadan kontrol over deres handelssystem. Det
individuelle initiativ har været meget mere utviklet hos dem.
I et land som Belgien spiller saaledes det private initiativ en
hovedrolle, likesaa i England, som er vant til en stor frihet
og respekt for individerne.
De forskjelligartede og splittede interesser inden ententen
er imidlertid delvis avviklet under krigen, og denne har saa
ledes banel veien for muligheten av at skape en økonomisk
og politisk enhetsgruppe.
Allerede den 7. juli 1915 fremla Luigi Luzzatti i Italien
i store træk planen for en økonomisk overenskomst mellem
de allierte. Den 9. samme maaned fremsatte Economiste
Européen et mere detaljert utkast i samme retning, og paa
viste samtidig at ententen besidder ganske anderledes store
ressourcer og økonomisk tiltrækningskraft end centralmagterne.
Frankrike tok ledelsen for denne bevægelse for en økono
misk förening. Efter alle de chikaner dets handelsforbindelse
med Tyskland hadde været utsat for som følge av Frank
furtertraktaten, var det ikke at vente andet end at det nu
ønsket at bringe en anden orden i disse forhold. Rusland
stilte sig ogsaa velvillig. Italien blev vundet efter Asquiths
og Briands reise til Rom. Den australske statsminister Hugh
vandt opinionen i England ved sin djerve paagaaenhet. Han
medbragte en flerhet nye idéer, som forøvrig særlig gik i
antitysk retning.
De foreløbige underhandlinger ledet til den økonomiske
konference i Paris fra 14. til 17. juni iaar. Denne vedtok en
række beslutninger som skal forelægges de alliertes regjeringer
til godkjendelse.
Beslutningerne falder i tre hovedavsnit, nemlig forholds
regler for den tid krigen varer, for den nærmeste tid efter
krigen, samt permanente forholdsregler til gjensidig støtte og
og samarbeide blandt de allierte.
Forholdsregle™e for den tid krigen varer, har nærmest
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
