Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Krog: Bernard Shaw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernard Shaw.
Kim gjennem denne samfølelse, hvis væsen ikke bare er lys,
men ogsaa varme, nåar man ind til menneskenaturens inder
ste. Men Bernard Shaw er kun inspireret av sine mangfol
dige antipatier. Og saa negter han at forståa alt det som ikke
bevislig bunder i realiteter, og kalder det illusioner. Vel, han
har kanske ret, det er kanske illusioner. Men mennesket
lever ikke bare av kjendsgjerninger, men ogsaa av hver drøm
som värmer hans hjerte. Utryd alle illusioner hos et men
neske, og han vil ikke kunne se andet i en solnedgang end
lysets reflekser i luftlagene. Han vil bli enslags homiinculus,
en videnskabelig idiot.
Men om sig seiv tror Bernard Shaw, at han er ganske
fri for alle illusioner. Jeg vil tillate mig en liten omskriv
ning: Hos Bernard Shaw er alle illusioner opslukt av en
eneste kjæmpeillusion : illusionen om samfundsmennesket,
der helt og holdent og udelukkende er ledet og behersket av
sin sunde fornuft, illusionen om menneskenaturens uendelige
perfektibilitet i denne eneste saliggjørende retning, og især
den illusion at disse mennesker og det samfund de utgjorde
vilde være lykkelige. Det er som at gi et sorgfuldt menneske
anvisning paa at utta sin blindtarm for at bli glad. Et
menneske som længes mot vaaren, stilles ikke tilfreds om
man fører ham ind i et drivhus.
Denne illusion har sin rot i en vidunderlig tro paa at
menneskene ikke alene ad rent mekanisk vei, saa at si
kan utvikles og forbedres, men at de ogsaa i bund og grund
kan revolutioneres og omskapes. Denne Bernard Shaws
enorme og primitive optimisme er den lyse ramme om alt
hans sortsyn, hans bitterhet, vrede og foragt.
Men folger man ham et stykke paavei under hans kamp
glade berserkergang fremover mot dette fornuftens lovede
land, som hverken han eller noget andet menneske nogen
sinde skal skue, saa gjør man snart den erfaring, at han er
en festlig reisefælle. Og man kan folge ham et godt stykke
paavei, før man nåar dit, hvor veiene skilles. Han bringer
en til at le, undertiden endog til at le av sig seiv. Han er
hidsende og befriende. Hans ord er en skarp og stimulerende
medicin, en medicin som serveres en i champagne. Man kan
drikke meget av det, og det gjør en godt, men man bør helst
ikke beruse sig i det. For det er ikke livets vand.
621
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
