Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marcus Rubin: Verdenskrigen og Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen og Norden.
13
Dog Forudsætningen for alt sligt er, at der er en Følelse
af folkeligt Fællesskab. Det rationelle vil ikke række til
— en nøje Afbalancering af Argumentrækkernes for og
imod —, hvis der ikke er et Ønske, som skaber en Vilje.
Og et Fællesskab bestaar jo udenfor al Tvivl. Der er noget
i Verden, som hedder Norden, og som af andre betragtes
som noget for sig, et fælles, i Modsætning til de
ikke-nor-diske Lande. Med Rette. Krigene var Broderkrige,
Landenes Historie er uadskilleligt indflettet i hinanden, og, først
og sidst, naar vi mødes i hinandens Lande, taler vi vel
hver sit Sprog, men dog et fælles. Vi kender hinanden som
Frænder overfor alle andre, og netop Verdenskrigen har,
trods alt, henvist os til hverandre.
Fælles nordisk Lovgivning, Fællesmøder af forskellige
Lav og Fag har faaet fornyet Fart i de senere Aar og er
ikke tilbagetrængt men har vundet frem under Krigen,
delvis foranlediget ved selve denne. Alt sligt er af selvstændig
Værdi og har desuden symptomatisk Betydning.
Det er imidlertid, som sagt, selve Fællesskabsfølelsen, der
skal være det afgørende, men det naturlige Grundlag for
denne, Tungemaal og Saga, kommer vi lykkeligvis ikke heller
for Danmark-Sverig bort fra.
Der er i Forholdet mellem Danmark og Sverig
midtpunktflyende Kræfter, men jeg tror, at de midtpunktsøgende
er øgede under Krigen, og at de, ogsaa ved Forholdenes
Magt udefra, efter Krigen vil kunne faa Vind i Sejlene.
Der er endnu et Bimoment, og det bør dog tilføjes.
Verdenskrigen har bragt de tre Befolkninger til at gæste
hinandens Lande mere end tidligere, fordi de ikke har kunnet
komme andetstedshen. Det tør antages, at dette har været
til Gavn, fordi man derved har lært at glæde sig baade over
at møde visse gode Egenskaber hos hinanden og — det
være sagt uden at gaa andre Folkeslag for nær — ved ikke
at møde visse mindre gode Egenskaber. Disse Indtryk vil
utvivlsomt bevares.
— Alt i alt har Verdenskrigen ikke været til Skade
foldet gode Forhold mellem de nordiske Lande, tværtimod.
Marcus Rubin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
