Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utrykte breve fra Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Utrykte Breve fra Jonas Lie.
det vilde være saa dybt uforstandigt — og at der er tænkende
og forstandige Folk nok i Sverige tviler jeg heller ikke paa.
Ja vi faar se hvordan Steen greier det — nu i disse Dage!
Der er Liv og Fortsættelse i Literaturen nu, synes jeg,
— gid det var ligedan i Malerkunsten! Hamsuns «Pan»,
Peter Egges Throndhjems-Folkelivsfortællinger og Hans Kincks
«Flaggermusvinger» er prægtige Sager. Hans Kinck, som vi
netop læser, er en af disse tykke Rodhuggere, som en finder
i en Solgrop i Udmarken med svart Muld under og tropisk
Vegetation af Saftgræs og Blomster med surrende Insekter
om. Han stopper sig tit selv af bare Stoffylde og faar først
efterhaanden sin Kunstform helt frit udløst. Men det er
egte og Aand. Han ligesom Peter Egge har bedt mig om
mine Udtalelser til Stipendier, og dem sender jeg dem af fuldt
Hjerte. Derimod ber og plager Grosserer N. N. m. fl. mig
om Dagene med at anbefale Frøken X. til Dig (Houens
Legat). Nu skjønner jeg mig ikke paa hendes Kunst — og kan
saaledes kun lange Spandet videre til din Opmerksomhed, om
hun duer, — som hun efter deres Forsikring er «flittig» og
arbeidsom og trængende ....
Her begynder Vaaren og med Varmen begynder jeg at
kvikne i med Arbeidet, — det er den som driver Møllen hos
mig. Om Vinteren er der dog etslags Vækst alligevel; det er
som Frøkornene til det. jeg tænker at udføre ligger og gror
og gjør sig — saa i ét Syn, saa i et andet — til de skyder
frem om Vaaren.
Ja Politiken! — Det er ofte jeg har tænkt, Gud ved, hvor
delte digtende og kunstskabende og fremtidsdrømmende Land
ligger næste Aar eller næste Gang, Du kommer ud af den
Hule, som ender i en Bog, — jeg frygter dog ikke inderst
inde for et virkeligt Nederlag. Der brænder nu et Aandens
Lys hos os, som ikke kan slukkes, — og som er frelsende,
idet det stempler Folket som souveraint udover Verden mere
end alle Flag, — og vi har Vækstkraften i os som
Løvetanden gjennem alle Hindringer. — Naa, denne selvtrøstende
Udgydelse blot, fordi jeg om et Kvarterstid venter Posten
hjemmefra.
Om Du faar dette Brev ude i Europa eller hjemme har
jeg ingen Idé om; jeg sender det til Sandvigen —–Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
