Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Gudmund Schiitte.
i eders land, som gør al sin idræt med øjnene rettede mod
syd, som om det dér havde sit stammeland !» (Saml. V. X, 505).
1870 bragte en ny Opblussen af Skandinavismen. Nu
skulde den i Gærningen oprette, hvad den havde forbrudt
ved sin Uvirksomhed i 64. Enkelte Nordmænd forudsagde
vel Frankrigs Nederlag i den store Holmgang med Tyskland,
men ellers nærede Norge en klippefast Tro paa Frankrig og
opfattede dette Land som den krænkede Skandivavismes
Hævner.
Længe efter, at de franske Nederlag var bleven kendt i
Byerne, gik Landalmuen «og ventede paa, at de franske
Kanoner skulde gøre Ende paa de tyske Løgnsagn om
Preusserørnens Sejre» (Kr. Elster i «For Idé og Virkelighed» 1872,
11, 455).
Historikeren Ernst Sars skrev: «Frankriges Nederlag
vil for os og for Alverden medføre en uoverskuelig Række
af Ulykker» («Norsk Folkeblad», 13. Aug. 1870); Frankrig
var de smaa Staters Værner, mens Preusserne repræsenterede
«den raa Magt, og den Ret, som sidder i Spydodden» (smst.
23. Juli). Bjørnson skrev: «Vor Sag er Slesvig; at gaa
med for den er vor uafviselige Pligt.» Man agiterede for
«den tredje slesvigske Krig», — det var en skandinavisk
Aktivisme rettet mod Tyskland.
Men allerede inden Krigens Udløb mærkedes Tvivl i
Bjørnsons Sind. I «Oplandenes Avis» No. 25, 1872,
oplyser han, at han nærmest ønskede Frankrig Sejren «for vor
Sags Skyld». Han havde ogsaa Sympati med Frankrig, fordi
det var Arnestedet for de republikanske Ideer, men samtidig
frygtede han den franske Aands Indtrængen i de norske
Byer; for dem var den «med sin Vantro og overvejende
æstetiske Retning en Gift».
Bjørnsons ændrede Stemning kom til offentligt
Gennembrud ved den store Mindefest for Grundtvig i Kjøbenhavn
12. September 1872, hvor han opfordrede til at «ændre
Signalerne» ; han uddybede dette Gennembrud ved sin Artikel:
«Er det med Frankrig eller Rusland, at vi har en Fremtid,
eller er det med Tyskland», trykt i «Oplandenes Avis», No. 24
og 25, 1872. Herom foreligger der nu en oplysende
Særskildring «Signalfejden», forfattet af Birger Knudsen i de
af Gerhard Gran udgivne «Bjørnson-Studier»; det følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
