Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Gudmund Schiitte.
hans Ord var Samtiden endnu ikke moden til at fatte, og
hans lovlig sangvinske Spaadomme om Tysklands Udvikling
kunde først Fremtiden kritisere. Mest af alt forfærdedes man
over den rent personlige Kolbøtte, som Bjørnson havde
slaaet: nys havde han forherliget Frankrig og præket «den
tredje slesvigske Krig» for Danmarks Skyld; nu stemplede
han Frankrig som giftudspredende Folkefjende og formanede
Danmark til ydmygt at kysse det tyske Ris! Saadant var for
stærkt til at forstaaes i en Haandevending.
Fuldkommen enstemmig var Fordømmelsen i Danmark,
som det nok kunde ventes. Grundtvigianeren Pastor B i
r-kedal skriver, at han fristes til at sige: «Ingen dansk Mand
eller Kvinde kan byde Bjørnstjerne Bjørnson velkommen
i sit Hus, før han tilbagekalder; det vilde være usigelig
smerteligt at se ham dér» («Norden, Tyskland og Bj. Bj.», S. 5).
Leth vidnede i dansk «Fædrelandet» Nr. 241, 1872, at det
havde gjort ham usigelig ondt, «at se Bjørnson sætte sin
Hæl ved Siden af Bismarcks og trampe i Takt med ham paa
Danmarks Hjerte. Saadant fristes man til at kalde
Troløshed og Utaknemmelighed mod et Folk, som har baaret ham
paa Hænderne, medens hans «eget slog ham i Ansigtet»».
Rasmus Nielsen og Rudolf Schmidt, som forresten
hørte til de maadeholdne Danske, saa sig nødsagede til at
udstøde Bjørnson fra hans Post som Medredaktør af
Tidsskriftet «For Idé og Virkelighed». «Det er en Usandhed,» siger
de, at der i Danmark skulde være Had til det tyske
Folk, og den Erklæring, som i sin Tid, da det af Hr.
Bjørnson berørte Garanti-spørgsmaal kom op, blev given af de
Tyskere, som leve iblandt os, og som i Tal langt overgaa
dem, der leve i Nordslesvig, indeholder de vægtigste
Vidnesbyrd i saa Henseende. Den nordiske Mand, som kan være
i Tvivl om hin Garanti-fordrings sande Bagtanke, maa enten
savne Menneskeforstand eller forblindes af ond Vilje»
(«Drammens Blad» No. 251, 1872).
I Norge var der enkelte, der vovede at ytre Sympati for
Bjørnsons Optræden. Arne Garborg udtalte sig i
«Lærerstandens Avis» No. 29, 1872, ironisk om Skandinavernes
Harme mod den formastelige, der «vover at bede dem
forandre Signalerne ligeoverfor et Folk, som Danskerne omtrent
holder det for en Salighedssag at hade, og som særlig Grundt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
