Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Gudmund Schiitte.
(«To Taler», Kbh. 1906, S. 30). Og i et Brev til «Samtiden»
1905 vender han Blikket mod Vest, ligesom forhen
Grundtvig havde gjort: «De tre nordiske folks fremtid beror ikke
paa unionen. Deres fremtid er at gaa med i et germannisk
forbund. Helst saaledes, at Storbritannien og Amerika blir
tyngden i det; men, til at begynde med, ogsaa uden det.»
* *
*
Det var en ejendommelig Skæbne, Bjørnsons
vidtspændende politiske Ideer havde: Gang paa Gang at skulle lide
tragisk Skibbrud, og dog stadig at leve op igen i nye Former,
med ukuelig Livskraft. Hans oprindelige Form for
Skandinavisme fik sit Knæk i 1864, hans Tro paa Frankrigs
Fri-hedsmission havde samme Skæbne 1870; hans Tro paa
Tyskland som Frankrigs Afløser og Pangermanismens
Bannerfører kvaltes af den preussiske Reaktion omkring
Aarhundredskiftet, og kun Døden friede ham fra at opleve den fredelige
Pangermanismes fuldstændige Sammenbrud i 1914.
Hvorledes vilde han have stillet sig under den ved
Verdenskrigen skabte Situation? Det skal der her ikke gættes
paa. Sønnen Bjørn Bjørnson har taget sit Parti: uden
at ændse sin Faders sidste Signalforandring er han aabent
traadt over i Tyskernes Lejr. Samme Retning, omend mindre
aktivt, tilhører Henrik Ibsens Søn Sigurd, Forfatteren
Knut Hamsun og Kritikeren Nils Kjær.
I de brede Lag havde den tyske Turist-Æra allerede
inden Krigens Udbrud tabt noget af sit bjærgtagende Skær.
Da Kejser Wilhelm havde skjænket Norge Fridtjof-Statuen,
fremkom der i «Fluesoppen» en meget skarp satirisk
Tegning, hvor man gennem den kejserlig-kunstneriske
«Sieges-Allee» skimter to tyske Orlogsmatroser, der er ved at opmaale
Hardangerfjordens Dybde. Det forsøgte Forbud mod Roald
Amundsens norske Foredrag i Flensborg 1913 bidrog
heller ikke til at styrke Pangermanismen i Norge. Under
Krigen har Hammer udsendt Bogen Wilhelm II med sin
skarpe Kritik af Kejserens Person og Politik. Meget stærke
Udtalelser til Fordel for Tysklands Modstandere er fremsatte
af Professor Collin og af de forhenværende Ministre
Castberg og Konow.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:44:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1917/0066.html
