Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: En hovmodig digter - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En hovmodig digter. 109
V
fornærmelse ikke at forutsætte hos sin næste: det er ikke saa
at den eier mest av varme, som snakker mest om det;
gives der maaske ikke ogsaa dilettantisme i aandsliv og i
moral ?
Naturligvis, selvros er jo almenmenneskelig egenskap.
Men at denslags snak om hjertelag kan holde sig saa godt
og saa længe blandt aandslivets fremste, er særnorsk. Og
dette træk desorienterer. Men denne gang læserne: de kan
komme til at ta feil av sine digtere.
I dette kapløp om førstepræmier i hjertelag deltok aldrig
Tryggve Andersen’s kunst; den var for stolt til at gaa
omkring med en slik utmerkelse dinglende i knaphullet. Jeg
kommer ikke med dette som et forsvar for ham, han behøver
ikke det; hans kunst er kanske neppe engang direkte beskyldt
for mangel her. Men jeg kommer med det, fordi det allikevel
ikke er utelukket, at denslags dog i stilhet spiller ind som et
moment, naar Tryggve Andersen i øieblikket ikke er saa
populær som ved sin første bok; han stod høiere i gunst, da han
skrev I kancelliraadens dage end da han gjorde
novellen Hjemfærd.
Man blir undselig ved at komme med det selvfølgelige,
men jeg maa allikevel ha sagt det i denne forbindelse: at
hos en egte kunstner hjertelag for mennesker og deres strid
gjemmer sig egentlig først i selve valget av motiv,
dernæst i den glød, hvormed deres liv er skildret, i den intime,
ulmende hete som slaar imot én fra selve kunstverket.
Allerede herav fremgaar det jo tilfulde, at Tryggve Andersen ikke
staar tilbake for nogen forfatter i Norge. — Paa grund av
gatehjørnernes skraal om hjertelag gaar det endvidere
publikum av minde, det andet selvfølgelige: at hos en saadan
kunstner er ikke derfor kjølighet, ja haan utelukket.
Tvertimod Det er kun den anden side av forfatterens
hjertevarme ; det er ellers ofte der, man sikrest og klarest famler
sig frem til hans ansigts skjulteste fold. Ti hvad haaner
han? haaner han det uegte, hykleriet, det hule, vindkvernene,
smaaligheten ? eller haaner han dem, som ligger under i
livsens strid, dem med det væskende, syke saar? —
Reversen, satiren, haanen har Tryggve Andersen litet av; der er
profilen vanskelig at avlæse hos ham. Men den er der
dog. Den nævnte novelle Hjemfærd indeholder saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
