Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Ernst Welhaven Sars.
ERNST SARS.
Lørdag morgen d. 27de januar døde Ernst Sars, — rolig,
uten at vite det; uten angst og uten dødskamp sovnet
han bort. Ti dage i forveien var han gaat til sengs, i de sidste
par døgn var han uten bevissthet, og saa var det slut, —
normalt, efter naturens lov som ikke kjender undtagelser.
Han levet længe nok til at se sit verk fuldbragt, men han
levet ikke for længe, han blev forskaanet for den vanskjæbne
at overleve sig selv og gaa omkring som sin egen gienganger,
hans aands lys sluknet ikke før i døden. Minsket noget var
det naturligvis, forkalkningens proces er ubønhørlig og uten
persons anseelse; tilslut hadde benene vanskelig for at bære
ham, saa han — peripatetikeren — blev lænket til sit værelse,
hans ypperlige hukommelse var ikke længer saa sikker, og
avstanden mellem hans blinkende indfald var større. Han
var sig det fuldstændig bevisst, og der kunde nok stundom
undslippe ham et suk under følelsen av arbeidskraftens
nedgang, men han klaget ikke, fandt sig som en vismand rolig
i det uundgaaelige og magtet den vanskelige livets kunst «at
ældes med ynde», hadde intet av oldingens almindelige
arrig-skap mot nutiden og saa fremtiden imøte uten bekymring,
hilste med rørende glæde enhver ung mand som hadde noget
paa hjertet, og var aldrig prutten paa sin næsten overdrevne
10 — Samtiden 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
