Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernst Sars.
135
lig nedgang og en firehundredaarig vegeterende tilværelse,
næsten eller ganske uten livstegn, — og endelig en likesaa
pludselig og uanet gjenopstandelse til ny livsutfoldelse.
Noget alvorlig forsøk paa at forklare disse motsigelser
var endnu ikke gjort, — ja nedgangen til dansketiden hadde
man jo søkt at begrunde paa en maate, men kun i rent ydre
tilskikkelser, som ialfald ikke gav nogensomhelst tilknytning til
en gjenopstandelses mulighet; i almindelighet lukket man
sine øine for «mellemalderen», — stod paa sin frihetstind og
stirret over til heltetidens straalende billede uten at sænke
blikket til den mellemliggende dødsdal; slik tænkte som bekjendt
Wergeland, tricoloren var ved et under reddet fra det
reaktionære Frankrike og plantet paa Dovrefjeld, og stort
anderledes tænkte ikke Welhaven, selv om han paa grund av sin
partistilling brukte mindre høittlyvende billeder:
–-det var en sky fuld vaar,
da sleg’ten vaktes af sin dybe blunden
og friheds demant blev saa godt som funden.
Selv P. A. Munch lykkedes det ikke at finde veien
gjennem dansketiden frem til 1814, og endnu i 1867 kunde
Aschehoug skrive: «Vor nu bestaaende forfatning kan — — meget
vel gjøres til gjenstand for en fremstilling, der sætter fortiden
næsten ganske ude af betragtning.»
For Sars som var vokset op i en atmosfære av streng
naturvidenskabelig tænkning, maatte dette billede av folkets
levnetsløp i avbrutte linjer uten sammenhæng være særlig
utilfredsstillende og eggende, og vi ser da ogsaa at han fra
det øieblik han i eftertanke aapnet sine øine mot norsk
historie, straks vendte sin opmerksomhet mot dette
grundforhold, at det med engang stod klart for ham at
hovedproblemet for norsk historieforskning var at finde kontinuiteten,
at paa vise den indre sammenhæng og de aarsaksbetingede
overganger mellem de tilsyneladende uforsonlige motsætninger
i folkets skjæbne.
Den første gang vi møter Ernst Sars’ navn paa tryk, er
i 1855, under et opsæt i Illustreret Nyhedsblad, — «Bergen og
Bergenserne»; den lille avhandling er i og for sig ikke meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
