Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Christian Michelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Fredrik Stang.
han selv hadde, og som han forsøkte at faa andre til at vise,
gav hans politik det præg av elevation som gjør 1905 til et
saa stolt minde. Og menneskefølelsen i hans politik er
kanske ogsaa et træk som peker mot fremtiden.
Ingen kan tænke paa 1905 uten at mindes enigheten i
landet, tilliden til de styrende, roen, elevationen — jeg kan
næsten si løftelsen. Politikken, som hadde været en partisak,
var blit en stor folkesak; den kaldte ikke bare paa interessser
og krav, men ogsaa paa national fællesfølelse. Hysteriet, som
politikken saa ofte avler, veg pladsen for ro og tillid. Vi
følte os ikke længer som almue, men som folk. Den
opposition som blev reist, fik faa med sig; den bringer ikke
synderlig uro i billedet.
Det sies at Harald Haarfagre samlet Norges rike, og det
er rigtig naar man sætter strek under det sidste ord. Norges
folk har det været vanskeligere at samle. Geografien har
naturligvis sin del av skylden — den skjærer saa meget
istykker. Hvilke grunde det ellers kan ha, er ikke let at si;
kanske grunden hovedsagelig er den at norsk politik til de
Heste tider har kaldt mere paa det skillende end paa det
samlende. Nu staar landet igjen i en vanskelig strid, men
den har stykket os op endnu værre end før; det er
som om Harald Haarfagre aldrig hadde levet. Det var
anderledes i 1905, da blev Norges folk samlet — for et
halvaar.
Meget var naturligvis forberedt. Det var et eneste
spørsmaal det gjaldt, og de lange kampe hadde spidset det slik
til at det var blit enkelt og fattelig for alle. De to store
partier var kommet ind paa samme vei og maatte med logisk
nødvendighet følge den. En krænkelse som var tilføiet os
utenfra, kaldte paa alt fædrelandssind og bragte alle smaa
interesser til at tie. Vor forfatning bygget endnu paa
stats-idéen og ikke paa bygdetanken — enmandskredsene var ikke
indført. Der var et Storting som vel talte flere selvstændig
tænkende mænd end sedvanlig er. Og bele konflikten blev
løst paa faa maaneder. Enigheten laa altsaa meget nærmere,
end nu — la os ikke være uretfærdige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
