Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. A. Eftestøl: Universitetets lærerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitetets lærerskole.
173
tyder paa at man vil kræve IV2 aars kurser ved lærerskolen
for studenter.
Men hvad enten man tar artium først og derefter
lærerprøven eller omvendt, blir veien til embedseksamen altfor
lang og altfor dyr. Regner man en studietid ved
Universitetet paa 6 aar til forberedende prøver og embedseksamen, vil
der ordinært medgaa i første tilfælde paa den korteste vei
gjennem et 4-aarig landsgymnasium 4 aar -j- IV2 aar -j- 6
aar = IIV2 aar, i andet tilfælde 4 aar + 2 aar + 6 aar =
12 aar. Og man skulde da kunne naa frem til
embedseksamen i 28—30 aarsalderen efter et uavbrutt studium i 12 aar;
som regel vil de som gaar denne vei, stanse nogen aar i
folkeskolen og derfor bli adskillig ældre naar de naar frem
til embedseksamen, gierne 34—35 aar.
Nu kan og bør de unge bli færdig med sine studier
omkring 25 aars alderen. Men en skoleordning som tar 4 aar
t i 1 av den allerbedste tid i et menneskeliv, tar dem fra det
grundlæggende, banebrytende arbeide i livets skole og gir
dem til bøkerne og hybelen og lekserne og eksamener, den
kan aldrig betegne nogen alfarvei til embedseksamen;
det har heller ikke været meningen.
Stillingen er saaledes blit den at der mangler et led
i lærerutdannelsens kjede, et led som tydeligvis maa
ligge mellem lærerprøven og Universitetets lærereksamen.
Hensynet til fortsættelses- og ungdomsskoler, lærerskoler og en
række stillinger i folkeskolen gjør det særdeles ønskelig
at dette nye led bygges paa lærer s kolen.
Middelskolens interesser kan derimot ikke sies at gjøre dette
nødvendig. Faar vi en enhetsskole, vil det naturligvis
være heldig om nogen av lærerne paa de høiere trin er
fortrolig med hele folkeskolens gjerning og kan overta timer
ogsaa paa de lavere trin. Men noget krav til disse lærere
om gjennemgaat lærerskole behøver man ikke at stille, og
kan man av forskjellige grunde ikke stille. Lærerkandidater
fra Universitetet maa selvfølgelig ha fri adgang til at
konkurrere om stillinger i middelskolen.
Adgangsbetingelserne til den nye skole sier sig
da nogenlunde selv. De maa være enten lærerskoleeksamen
eller eksamen artium. Ikke den nuværende lærerskole, men
en 4-aarig lærerutdannelse ordnet paa den maate at eleverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
