Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Verdenskrigen og de smaa stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Jolian Castberg.
faldet paa Belgien i strid med en overenskomst, som England
saavelsom Tyskland (Preussen) hadde garantert, virket som
et chock like ind i folkets hjerte; nationens følelse, dens
moralske indignation reiste sig spontant og voldsomt og
forvandlet i løpet av et eneste døgn et vaklende og splittet
parlament til et praktisk talt samstemmig organ for kravet paa
øieblikkelig krigserklæring. Selv Londons City blev grepet
derav. Dagen før de tyske tropper overskred den belgiske
grænse, var den for fred, dagen efter krævet den med én
mund, at England møtte dette traktatbrud med alle
magtmidler.
Denne stemning og denne virkning var egte nok. I sit
inderste væsen er den engelske nation dypt moralsk. Der kan
tales om utvekster, som stundom gjør følge. At de moralske
værdier staar høit i et folk, frister let de underlegne
karakterer til utvorteshet og skinvæsen; men de, som ynder at tale
om det «hykkelske» England, bør erindre, at alene, hvor der
ingen offentlig sterk moral er, er der heller intet hykleri;
der er en sandhet i det ord, at hykleriet er lastens tribut til
dyden. Ingen, som har det ringeste kjendskap til det
engelske folk og dets historie, vil negte, at retskaffen het og fair
play, respekt for ord og avtale, parret med mandig alvor og
haardfør kraft særmerker denne nation. Der er i dens historie
et præg av utholdenhet, som er utslag av en nationalegenskap
av sjelden styrke: trofasthet. England svigter ikke de
principper, hvorpaa det har bygget sine institutioner, og som
ogsaa i denne prøvelsens tid har holdt det store verdensrike
sammen. Det var denne grundfølelse, som traktatbruddet mot
Belgien krænket og gjorde Englands øieblikkelige indskriden
til et folkekrav, som ikke kunde motstaaes, selv om landets
ledende mænd hadde villet. Det var dette, som i et øieblik
stillet baade homerule-kampen og de andre bitre indre
stridigheter i bakgrunden. Det var ogsaa dette, som gjorde, at
England officielt med fuld sandhet kunde sætte paa sin krigsfane:
traktaternes hellighet! de smaa nationers ret til a bestaa!
Gang paa gang er dette i de høitideligste uttryk gjentat av
Englands og Frankrikes ledende statsmænd.
Sin fulde belysning og sin rette værdi faar dette program,
naar man sammenligner de to politiske verdensopfatninger,
som er tørnet mot hinanden i denne krig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
