Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Verdenskrigen og de smaa stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Jolian Castberg.
mod kan et folk selv avbryte sin fredelige fremmarsj mot
den første «plads i solen».
Saavel før krigen som i dens første tid, da seiren syntes
dem viss, har fremragende tyske mænd med tilstrækkelig
tydelighet aabenbaret planerne. Et Stor-Tyskland, politisk
og økonomisk forenet, fra Østersjøen og Nordsjøen til
Adriaterhavet, med avgjørende indflydelse over Balkanlandene og
tyrkisk Asien og over alle de smaa nabolande, hvis rolle
skulde være at tjene som drabanter om den altyske sol. Den
tyske keisers vilje Europas, ja verdens lov. Som keiseren
selv proklamerte ved sin tronbestigelse: «Intet skal herefter
bestemmes i verden, uten at Tyskland og den tyske keiser
er hørt.»
Den politik, som gir sig disse uttryk, har i virkeligheten
heller ikke plads for de smaa stater. Det er de store
sammenslutninger av stater, som den kræver. I en verden klædt
i panser og plate, avstivet med bajonetter og kanoner,
indkapslet i toldmure, maatte de smaa nationer ty ind under
de store for der at finde beskyttelse og faa del i deres rike
vilkaar for økonomisk utvikling. At den store militærstat
absorberer de smaa omliggende stater, er derfor en
velgjerning, som de bør vite at vurdere. Allerede før krigen blev
dette forkyndt av ledende tyske statsmænd.
De militærpolitikere, som har fremkaldt denne krig, har
heller ikke forstaat de moralske værdiers betydning for ethvert
selvstændig folk, det være litet eller stort. Derfor brøt de
uten tanke paa de moralske virkninger traktaten om Belgien
og oversvømmet det lille land — det hadde jo bare en
haand-fuld soldater til forsvar. Derfor regnet de med, at England,
selv efter dette, vilde holde sig utenfor krigen. Derfor gjorde
de sig ogsaa skyldig i den misregning, at det engelske
verdensrike vilde falde fra hinanden under krigen. De forstod ikke
de baand, som binder dette vældige rike sammen. De saa,
at England hverken hadde bureaukrati eller militarisme til
at holde kolonierne og de «indfødte» i ave. De forstod ikke,
at Englands frie institutioner, dets store traditioner, dets tillid
til det frie folkestyre og dets liberale politiske system er baand,
som binder fastere end embedsvælde og militærmagt. Derfor
blev det tyskerne en skuffelse, at alle de store og smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
