Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Verdenskrigen og de smaa stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen og de smaa stater.
211
nationer. De har opretholdt vort lands ære i en haard og
bitter tid. Vil de vove sit liv for at skaffe sit eget land, hvad
det trænger, maa dette respekteres, og Norges egne skibe burde
først og fremst faa tjene dette behov, uten fra alliert side at
stilles betingelser av nogensomhelst art. Den farefulde
tjeneste, norske skibe og norske sjøfolk fremdeles utfører i farten
mellem de krigførende lande, bør vel ogsaa mindst opveie
en beredvillig og rundelig ydelse til vort land av de engelske
kul, som er nødvendige for, at dets arbeidsliv kan fortsætte.
Denne krig skaper mer end nok av hat mellem de
krigførende nationer. Det bør undgaaes, at der unødig ogsaa
hos de nøitrale skapes bitterhet, som let kunde undgaaes.
Intet land, hvor mægtig det er, kan i længden uten at tape
paa det undvære de andres sympati. Intet, selv ikke det
mindste, lands velvilje er værdiløs.
Der er her en naturlig solidaritet mellem alle de smaa
nationer. Ikke mindst gjælder dette de nordiske lande, som
under krigen har bestræbt sig paa at befæste et oprigtig
ubrødelig indbyrdes venskap. Man har forsøkt under krigen
at opkonstruere en interesse- og sympatimotsætning specielt
mellem Sverige og Norge. Men de, som regner hermed,
lægger — likesom de der høsten 1905 hos os lot sig lede av
frygt for krig med Sverige — en uforholdsmæssig og
uberettiget vegt paa stemninger og ønsker inden visse svenske
over-klasse- og militærkredse og undervurderer opfatningen inden
de brede folkelag, hvis syn dog trods alt saavel i længden
som i det avgjørende øieblik vil være bestemmende, og mot
hvis vilje der derfor heller ikke i Sverige kan drives
aktivistisk politik. Alle de tre nordiske lande har sat sig som
opgave under verdenskrigen at bevare sin nøitralitet og at
opretholde et utenrikspolitisk samarbeide med sigte paa dette.
Vistnok staar de nordiske folk i gjæld til tysk saavelsom til
fransk og engelsk aandsliv gjennem aarhundreder. Men dette
kan ikke for nogen av dem overdække hvilke almene
værdier kampen nu gjælder, ikke mindst for de smaa stater.
Det økonomiske samkvem mellem de nordiske lande og
Tyskland var før krigen betydelig, ogsaa forsaavidt angaar det
sterkt protektionistiske Sverige, men dette samkvem vil vaagne
op paany efter krigen, hvilket utfald denne end faar, og det
selv om protektionismen skulde skjærpes under den nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
