Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Hj. Christensen.
end de tællet. Men dem kjender man jo ogsaa fra andre
lande. Frankrike har saaledes været rikt forsynt.
Den bedste og rigtigste belysning av tysk politik turde
være git av fyrst Bülow i hans ifjor utkomne «Tysk politik».
(Et udmerket resumé av dette verks tanker tindes i «Det nya
Sverige» 1917, h. 1).
Da Bülow kom til roret, var det Tyskland, Bismarck
hadde samlet, blit et helt andet. Den økonomiske utvikling
var foregaat i et voldsomt tempo, i løpet av etpar aartier
var det agrariske tyske rike omskapt til det storindustrielle
Tyskland. Folkemængden var øket med mer end 15
millioner, utenrikshandelen var tredoblet, og en vældig
handels-flaate saa at si skapt fra grunden av. En saadan
omveltning maatte ogsaa medføre forandring i det system, Bismarck
hadde fulgt. Hvad der hadde været god politik for
agrarstaten Preussen, behøvet ikke at være det for det store tyske
rike, hvis industri hadde arbeidet sig frem til en av de første
pladser paa verdensmarkedet, og hvis handelstlaate krydset
alle jordens have. I ’1864 kunde Bismarck endnu svare den
engelske ambassadør, der truet Preussen med krig, at
englænderne vistnok kunde slænge nogen granater mot Pillau og
Stolpmünde, men hvad andet kunde de utrette mot Preussen?
Aar 1900 duet ikke det samme svar. Tyskland var blit
saar-bart ogsaa tilsjøs, milliarder av dets kapital var betrodd havene
og millioner av tyskere var i sin indtægt avhængige av sjøen
og kolonierne. Om derfor de tyske statsmænd — og da først
og fremst Bülow — litt efter litt blev nødt til at gaa utenfor
den Bismarckske kontinentalpolitiks snævre ramme, saa
berodde ikke dette paa nogen overspændt ærelyst fra deres side
like saa litt som det indebar unødige krav.
Kjendsgjernin-gerne førte politikken med sig. Tyskland var allerede en
verdensmagt med hensyn til folkemængde, handel og industri,
med verdenspolitiske interesser, allerede før de første
forsøk blev gjort for at skaffe det en til interesserne svarende
verdenspolitisk stilling. Derfor kan fyrst Bülow med fuld
ret forsikre, at Tyskland aldrig drog ind i verdenspolitikken
som vovsom spekulant, men pressedes ind under den haarde
nødvendighet at skulle beskytte og hævde den stilling, det
der allerede paa andre omraader hadde erhvervet.
Fyrst Bülow begynder med det almindelige spørsmaal:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
