Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Det er ingen løgn, at vi nu holder alle have i vor hule haand. Av
hensyn dertil sniker vi os over dem undselige og med undskyldninger, gjør
avtaler her og gaar paa akkord der, for at gi grundlag for den løgn at vi rent
tilfældig er kommet paa dette høie stade og ser os rundt efter en eller anden
vi kan overlate det til. Det er heller ingen løgn, at hvis vi hadde brukt
flaatens bare næve istedenfor dens behanskede haand fra begyndelsen av, kunde
vi efter al sandsynlighet ha forkortet krigen. Da det var tilfældet, foretrak
vi at dytte til og hakke paa og halvkvæle fienden, at la ham gaa og saa kverke
ham igjen. Det er ingen løgn, at vi fortsætter paa denne uforklarlige vei,
stimuleret — hvad vi vil forsøke at tro til andet bevis foreligger — av en
taaket forestilling om at lindre og lette noget for nogen — ikke for os selv. Av
den grund kommer vi til at gjøre det av med den tyske ørn paa samme
maate som den barmhjertige dame dræper kyllingen. Det tok hende hele
eftermiddagen, og saa maatte resterne som bekjendt kastes.»
Et hyppig anvendt argument, specielt i Frankrike, er
dette:
«Hvis vi ikke slaar tyskerne grundig nok nu, saa
kommer de igjen — saa vil vore barn gjennemgaa de samme
lidelser som vi gjennemgaar nu.»
Vor kyndigste og internationalt mest erfarne
krigsjournalist B. W. Nørregaard har meget træffende paavist, hvor
litet sandsynlig det er — ogsaa rent psykologisk — at ikke
tyskerne ogsaa skulde ha lært, hvorfor vi efter evne bør
undgaa krig.
Men én ting er sikker: Hvis tyskerne oplever en særlig
ydmygende fred, da kommer de nok igjen! For der er vel
ikke nogen, som tror, at de kan utryddes.
Overalt er intelligente mænd, som staar utenfor krigen,
paa det rene med, at krigens ubønhørlige fortsættelse med
den ene parts fuldstændige nederlag for øie er et attentat
mot menneskeheten. Men det later til, at «nøitrales» mening
ikke tæller. Eller den blir opfattet som en paatrængenhet.
Det var ikke langt fra, at man paa engelsk hold tok vor
stortingspræsident, Joh. Ludv. Mowinckel, det ilde op, at han
ytret ønske om en human og ikke for fjern fred.
Et forholdsvis vegtig moment er det, at det éngang maa
søges fastslaaet, at traktater skal holdes. Mr. Balfour fortolker
krigen som etslags høiesteretsdom over Tyskland. Tyskland
har brutt sine indgaaede forpligtelser ved at gaa mot Belgien;
det skal nu straffes.
At Tyskland gik mot Belgien og der optraadte med stor
haardhet, har utvilsomt bidraget sterkt til at stimulere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
