Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Hj. Christensen.
«Det er ikke længer angrep,» sa en fangen fransk officer, «det er avsindig
slagteri, runddans paa kirkegaarden . .»
Allikevel, der maatte stormes videre. Det gjaldt gjennembruddet. Da
var ingen pris for høi.
Og trommeilden reiste sig til raseri. Staalet bruste som et hav i orkan,
vi blev av underjordiske magter slynget i luften, fløi som gummiballer om
hverandre, faldt, kravlet op igjen. Av en uigjennemtrængelig væg skyter
stikflammer, svier, brænder. Det er ikke længer mulig at puste. Alle kræfter i
verdensaltet er løst og tumler sammen — — der er ikke længer noget, som
minder om menneske i denne krig, hvor elementerne selv river hinanden
istykker. Og saa — saa massestormen! Efter femti slike ildtimer
stormen — —
Ikke mere! Jeg saa ham denne til massestorm fanatiserte mand, jeg ser
ham endnu.
Jeg tvang mine gjenstridige øine til at gaa over det uhyggelige
tapetmønster paa høide 196. Og de fortalte min hjerne, hvad min sjæl aldrig og
ingensinde mente at kunne fatte. Disse sorte flekker og punkter, hvormed
landskapet var overspraglet, saa man tror, at der maa være sprøitet sand mot
kikkertens linse, hvad er det?
De døde fra vinterslaget.»
Det er dette, som er krigen.
Og nu lover Douglas Haig, at det gjennembrud, som ikke
kom og ikke kom næste gang og ikke næste gang heller, n u
skal det komme, og det skal bli en massestorm voldsommere
og mægtigere end nogen tidligere — eller, for at bruke den
franske officers ord, det avsindigste slagteri verden nogengang
har været vidne til, den største runddans som er opført paa
verdens kirkegaard.
Douglas Haig gjør sin pligt.
Men de andre, ententens statsmænd, de, som kun vil
den fred, som de selv kan diktere — hvordan vil de, om
kanske ikke saa længe, komme til at staa for
menneskehetens domstol?
«For gjennembruddet er ingen pris for høi.»
Men dette gjennembrud — hvad vil det bety?
Det vil bety, at bak sin ytterste front mot vest vil tyskerne
ha en anden, bak denne en tredje–
Det blir mange massestorme.
Ogsaa i England advarer kyndige mænd mot den —
kanske paatvunge — optimisme, som klinger i Douglas Haigs ord.
B. W. Nørregaard, som selv ikke har større tro paa et
avgjørende gjennembrud i vest, har i «Morgenbladet» gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
