Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen - II. Fisk og kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Jacob S. Worm-Miiller.
ententemagterne, men Sverige stod paa sin ret, fordi
regjeringen visste hvad den gjorde. Det kan vistnok sies
at ingen her i landet hadde drømt om den virkning
resolutionen vilde gjøre i Tyskland, men den hadde en uheldig
form, idet den gik videre end den svenske. Og Tyskland
utnyttet situationen behændig. Det mente vi hadde latt os
portugalisere, det vilde terrorisere. Von Jagow sendte sin
ultimatumsnote og lot hele sin presse blæse i basunerne for
at Jeriko skulde falde. Og Jeriko faldt. Den norske
regjering hadde ikke noget kort paa haanden, den vilde ikke
risikere et brud med Tyskland, fordi resolutionen bare var
ord og ikke nogen realitet. Den kunde bare trække frem
den noget forældede oplysning om en engelsk krænkelse av
vor territorialgrænse. Men det var ikke at spille med trumf.
Den virket ikke beroligende paa stemningen i Tyskland og
heller ikke her i landet. Resultatet var at den bøiet sig.
Den hadde gjort et skridt frem, den maatte gjøre to tilbake.
Det er undertiden klokt at gaa tilbake, men det er
ydmygende. Det svækker en regjerings prestige og det kan
demoralisere et folk. Det norske folk fik et knæk i de dage,
det lik frygt for Tysklands magt. Den norske presse indtok
vistnok en værdig holdning overfor Tyskland, men det er
ganske betegnende hvor skarpt visse presseorganer stillet sig
overfor engelske avisuttalelser. Og det bør understrekes at
fra denne tid brøt der aapenlyst frem en protysk bevægelse.
Den kom først til uttryk i foreningen med det falske navn:
«Til utenrikspolitisk oplysning», fra 1ste januar gik «Ukens
revy» over til at bli et tyskvenlig organ med helsides
avertissement fra det tyske centralbyraa lor fiskeindkjøp.
Men var konflikten løst paa den maate? Det er her dr.
Thommessen maa gripe til antydninger og spørsmaal. Var
ikke ubaatskrisen likesaa meget en fiskekrise? Det er her
vi famler i mørke. Vi har ingen offentlige oplysninger. Vi
vet bare at fiskespørsmaalet nu kom frem i den tyske
presse, at der var forhandlinger i Norge, at der blev talt
mand og mand imellem om en overenskomst. Det er
overveiende sandsynlig at vi maatte yde Tyskland økonomiske
fordele, at vi maatte kjøpe os fri, og at vi derved seilte ind i
en led, hvor det var vanskelig at baute sig frem. Og man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
