Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen - II. Fisk og kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Jacob S. Worm-Miiller.
poteter. End om det blev uaar? Og hvis krigen varte et
aar eller længer, hvad ingen kan forutse, kunde det ikke da
hænde at vi maatte kapitulere som et ødelagt og utsultet
folk. Man maa her regne med den værste mulighet. Og
hvordan vilde vor stilling da være efter freden? Det er liten
grund til at tro at tyskerne vilde ændre sine følelser overfor
os, selv om Bülow har sagt at det gjaldt netop at være
velvillig mot de nøitrale, selv de som under krigen hadde stillet
sig uvenlig. Vil ikke Tyskland industrielt og tilsjøs være vor
farligste konkurrent. Er det ikke ententelandene: England
og dets kolonier, Amerika og det nye Rusland, som vil bli
vore bedste markeder. Maa man ikke regne med, at flere
av Pariskonferensens beslutninger vil bli til virkelighet?
Det er givet at en ansvarlig ledelse nøie maa ha
overveiet alt dette, naar den bestemmer sin politik. Men det er
endnu en vigtig faktor som spiller ind : hensynet til det
skandinaviske samarbeide. Det vilde være en forbrydelse om
det ene land ved en letsindig politik førte de to andre i
ulykke. Det er klart at alle tre lande har vigtige
fællesinteresser, men er de saa sterke, at de i ethvert tilfælde vil
holde sammen. Er det sandsynlig at de kan bli enig om
at føre en absolut nøitralitetspolitik sammen, og vil
Skandinavien da være et autarchie, som kan supplere hverandres
mangler? Vil Norge i nogen større utstrækning kunne faa
avsætning for sine produkter i Sverige og Danmark? Jeg tror
det ikke. Endvidere kan man regne med at de vil gaa til
samme side, hvis et blir angrepet? Vilde Danmark med
vaaben ha hjulpet Norge hvis ubaatskrisen var blit til krig.
Og vilde vi hjælpe hvis Jylland blev angrepet. Det er
ikke sandsynlig. Hvad vi derimot bestemt maa hævde,
er ikke at angripe hverandre, selv om vi maatte ta
forskjellig parti.
Dette gjælder især Norge og Sverige. Det vilde være en
forfærdelig ulykke om vi skulde staa imot hinanden. Men vi
maa heller ikke stirre os blind paa dette motsætningsforhold.
Vistnok kan vore sympatier være forskjellige, men er vore
interesser det længer? Har ikke ubaatskrigen skapt et fælles
grundlag? Det er kanske ikke sandsynlig at Sverige vil
gaa mot Tyskland, men kræver dets livsinteresse at gaa
med det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
