Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet0
295
kultet (svarende til det nuværende filosofiske, resp. det
historisk-filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige).
Dette fakultet, der blev betragtet som indledende og
indførende i forhold til de tre «høiere», drev studium av de
aristoteliske skrifter, og hadde forøvrig sin benævnelse fra de
syv «frie kunster» (artes septem liberales), som fra den
klassiske oldtid av gav uttryk for den høiere dannelse; det var
det saakaldte trivium (dialektik, grammatik, retorik) og dertil
det saakaldte qiiadrivium, omfattende de fire discipliner som
i Platon’s «Ståt» ved siden av filosofien anføres som
grundlag for dannelsen, nemlig aritmetik, geometri, astronomi
og musik. («Frie» var disse virksomheter som de der, til
forskjel fra haandverk o. 1., var den fri mand værdig.) Men
det er betegnende for den kirkelige og teologiske
interessesfæres altopslukende omfang, at endog disse artistiske fag ofte
var omtrent helt fyldt op med specielt kirkelig lærestof, —
saa at f. eks. «aritmetik» væsentlig kom til at være enstydig
med den kunst at beregne den kirkelige festkalender.
Den italienske universitets-typus, Bologneser typen, var,
som delvis allerede antydet, noget avvikende fra den franske,
parisiske. Lægmands-elementet hadde rummeligere forhold
i Italien, hvor der helt fra romertiden av bestod
lægmands-skoler ved siden av kirkeskolerne. Blandt de frie kunster la
man derfor her hovedvegten paa grammatik og retorik i
deres anvendelse paa det praktiske livs forhold, formidlet
gjennem jussen. Tilsidst blev retsstudiet, som hadde tat et
vældig opsving gjennem Irnerius (første halvdel a\ 12te aarh.),
en selvstændig doktrin. Men selvfølgelig blev ogsaa dette
studium fanget ind av kirken, først og fremst stillet i kirkens
tjeneste. Ved hjælp av dialektisk metode forfattet
benedik-tiner-munken Gratian (omkr. midten av 12te aarh.) sit verk
Concordantia discordantiiim canonum, og hævet derved den
canoniske, kirkelige (eller pavelige) ret til en egen, med
teologien nøie forbundet, videnskap.
I Frankrike, hvor skoleundervisningen, som siden Karl
den store nøie var knyttet til klostre og kirker, blev drevet
av geistlige lærere, dér raadet teologien grunden mere alene;
i Paris hadde den spekulative teologi sit hovedsæte. Her
realiserte man det program som var opstillet av Gregor IX,
den samme pave som anordnet inkvisitionsdomstolene, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
