Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Willi. Schencke.
naturligvis ogsaa ved dette universitet, som Georg II’s
gemalinde, den intelligente Caroline av Ansbach, en discipel av
Leibniz, hadde villet gjøre til et midtpunkt for fordomsfri
oplysning Men dette teologiske fakultet fik anvisning paa
at holde sig like fjern fra ortodoksisme som fra pietisme, og
anlægge en upartisk historisk betragtning av de religiøse
motsætninger. Fakultetet fik heller ikke den ellers vanlige
censurret over de øvrige fakulteter. Og intet kunde hindre
ansættelsen av den berømte orientalist Johan David Michaelis,
uagtet han aapent bekjendte at han aldrig i sit liv hadde
merket mindste antydning til testimonium spiritus sancti, d.
v. s. «den Helligaands vidnesbyrd»!
I denne periode gjorde fransk indflydelse sig adskillig
gjældende i Tyskland. Ludvig XIV’s blendende hof samlet
opmerksomheten om sig. Der opkom et nyt dannelsesideal:
hofmanden, den fuldendte verdensmand, som er høit hævet
over konfessionelle skrupler og hensyn. Han blev det store
mønster, især for juristerne. Vi husker det hjertelige og
intime forhold mellem teologi og jurisprudens i middelalderen.
Det var det nu slut med. Juristerne begyndte at fortrænge
geistligheten fra indflydelse paa statsaffærerne. Og i
sammenhæng hermed maatte ved universiteterne det teologiske
fakultet se sig stillet i skygge av det juridiske. Det er fra
denne tid, og sikkert fra skuffede og harmfulde teolog-kredser,
det daterer sig, det bitre ord: Juristen sind schlechte
Christen ! Hvortil man da, som bekjendt, fra den anden kant
ikke er blit svar skyldig, men har fortsat: Aber die
Theologen sind værre end nogen! Selvfølgelig passer ingen av disse
utsagn i vore dage.
Snart skulde ogsaa et andet fakultet gjøre det teologiske
rangen stridig, nemlig det filosofiske. Dette fakultets opsving
kan vel sies at datere sig fra anden halvdel av det 18de
aarh., Fredrik den store’s tid, oplysningens, rationalismens
tidsalder. Den Wolft’ske filosofi hadde da gjort ende paa
den sidste rest av skolastik. Denne filosofi, der blev
mode-sak i en grad som man sjelden finder sidestykke til, vandt
indpas ved universiteterne, i det store og hele til gavn for
deres utvikling. Den fandt tilslutning bl. a. hos en teologisk
skole, hvis bestræbelser betegner en bevægelse fra
ortodoksien i retning av rationalisme. Overbevist om at de aaben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
