Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jørgen Brunchorst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Brunchorst.
359
omraader de behandlet, men de «vil altid beholde sit værd
og citeres derfor fremdeles som grundlæggende undersøkelser».
En mand som i to og tyve aarsalderen præsterer arbeider
som mange aar efter av en fremragende fagmand
karakteriseres i saa ubetingede ord, skulde synes at være ganske
sikker paa hvad vei han hadde at gaa, den videnskabelige bane
laa ham aapen, derom næret ingen nogen tvil, hverken han
selv eller hans fagfæller. Allikevel var det ikke som original
forsker Brunchorst skulde komme til at gjøre sit hovedarbeide,
han kom her aldrig til helt ut at tilfredsstille de
forventninger hans glimrende start hadde vakt, det var paa et andet
omraade han skulde komme til at sætte de dypeste merker.
Tübingen er ingen munter by, en av Tysklands allerværste
smaa universitetsreder, behersket av professorer, garneret av
huslige fruer og giftefærdige døtre, lukket og død, uten en
luftning utenfra, absolut ikke nogen by for Brunchorst, som
trods sin utprægede videnskabelige begavelse ingenlunde var
nogen forskerasket; han holdt paa at vansmægte og kunde i
sine breve hæve sig til lyrisk høide i skildringen av den
bundløse kjedsommelighet i dette selvgode lilleputsamfund, hvor
der ingen synd var, og hvor loppekomedie var den vildeste
offentlige forlystelse. Det var ham derfor sikkert yderst
velkomment da han en vaardag 1886 mottok et brev fra
Daniels-sen som ikke hadde glemt ham; brevet indeholdt et tilbud
om en stilling som botanisk konservator ved Bergens museum.
I juli samme aar indtok han sin plads i den institution hvis
nyskaper han skulde bli.
Han stanset ikke straks sin videnskabelige produktion,
men den gik efterhaanden mere og mere over i praktisk og
populær retning; allerede i 1887 utgav han «De vigtigste
plantesygdomme, en populær fremstilling av nytteplanternes
sundhedslære–» Denne bok indledes med en længere
avhandling som gjør rede for naturens økonomi i sin
alminde-lighet, et mesterverk av folkelig fremstilling som burde ha
sin sikre plads i enhver norsk læsebok for gymnasiet.
Fortrinlige folkeskrifter er ogsaa hans «Tolv populære foredrag
om udvikling, liv og formering i planteriget» (1890) og «Om
arternes oprindelse» (1901); der dryppet jo ogsaa av og til fra
ham en og anden liten speciel og rent videnskabelig
avhandling, men hans forfattervirksomhet blev dog av underordnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
