Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Demokratiets fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det avgudsbillede, som verden ved blod og jern skulde tvinges
til at tilbede, var selve materialismen. Seiret dette, var det
idealismens utryddelse, det var Goethes, Schillers og Kants
underkastelse under Bismarck, Krupp og Balin. Det var
proklamationen av, at økonomisk vinding og militær
magtutfoldelse paa andres bekostning er det alt andet
overskyggende statsformaal for et «herskerfolks» organisation, — at dette
er den sande «kultur».
Organisation er et middel, ikke et maal. Den er
nødvendig for de svake. Men en organisation av statens
magtmidler for at styrke det som før er overmægtig, en
organisation hvis centrum er enevældet og hvis maal har været at
gjøre et stort folk til en soldaterkaserne — en saadan
organisation er ingen kulturbærer og fortjener ingen beundring.
Den organisation, som har smidd den tyske militarismes og
byraakratismes frygtelige vaaben og styrket det tyske folks
tro paa krigen som et middel til national reisning og vekst,
har været skjæbnesvanger først og fremst for Tyskland selv.
Den har fremkaldt krigen. Det er den, det hele brændende
spørsmaal nu staar paa — fred eller fortsat krig. Det
russiske zarvælde kan ikke længere paaberopes som den store
hindring for en demokratisk fred bygget paa civilisationens
høieste principper: frihet og ret. Den russiske revolution har
fjernet frygten for, at et russisk militærvælde i Europa skulde
avløse det tyske. Det demokrati, som nu er det herskende i
Rusland, har renoncert paa alle magtutvidelser, og dette
vældige rike vil ikke mere danne en saadan homogen masse i de
mægtiges haand som før. Det nye Rusland er ingen hindring
for, at der naarsomhelst kan sluttes en retfærdig fred,
bygget paa friheten og retten, demokratiets fred. Faren har
snarere været, at den russiske revolution skulde glide ut i
anarki og opløsning, forinden friheten er sikret.
Den russiske omveltning er det første store haandgripelige
resultat av krigen. Den vil maaske i sine følger for
verdensudviklingen vise sig større end nogen anden begivenhet i de
sidste 100 aar. Den er den første bebudelse under krigen av,
at folkene reiser sig og kræver sin ret. Stedse mægtigere og
uimotstaaeligere vil demokratiets bølge rulle gjennem Europa,
hvis frihetens forkjæmpere holder ut. I Ungarn og Østerrike
saavelsom i Tyskland er magthavernes «indrømmelser»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
