Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Demokratiets fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hollandsk-skandinaviske komités ordfører, Branting, og dens sekretær,
Huysmanns i telegram til præsident Wilson uttrykkelig
præcisert, at den er «sammenkaldt paa grundlag av de principper,
som præsidenten selv har utviklet i sin tale til senatet», og
som Wilson har bekræftet i sit krigsbudskap til Fristaternes
kongres.
Centralmagternes officielle socialdemokrati synes endnu
at staa langt fra anerkjendelsen av disse maal. Det gjælder
tildels endog det ungarske socialdemokratis til Stockholm
sendte delegation, hvis program bl. a. kræver, at
ødelæggelserne i russisk Polen og i de besatte dele av Frankrike skal
erstattes «av den stat, i hvis forbund de ødelagte distrikter
forblir», og at Belgiens gjenreisning skal bestrides ikke alene
av dem, som har voldt ødelæggelsen, men «av alle krigførende
stormagter efter deres økonomiske styrke», — altsaa
væsentlig av ententen, England, Frankrike, Italien og Rusland i
forening med Nordamerika! Men hvad der er vigtigere
end dette, er, at alle vil forstaa, at Wilsons plan om en
verdensorganisation for fred med international lovgivning og
international magt, — «a league to enforce peace» — alene
er mulig gjennem demokratiets gjennembrud og seier ogsaa
i Central-Europa, i Tyskland, Østerrike og Ungarn. Alene
paa et verdensforbund av demokratier kan en
saadan fredsorganisation bygges.
Krigen er blit en befrielseskrig, en verdensrevolution.
Naar den har ført til, at demokratiets bølge ogsaa
oversvømmer Mellemeuropas militærstater, da er der grundlag for
den fred, som verdens frie nationer kræver, en retfærdig
og varig fred, demokratiets fred. Kan «Internationalen»
bidrage hertil, da har den vist, at den tiltrods for sit
nederlag i 1914 endnu har livskraft. Den første betingelse er, at
den utvetydig tar standpunkt for den nordamerikanske
republiks, av de andre frie stater godkjendte principper for en
varig fred: frihetens og rettens opreisning, seier
og sikring, enevældets og militarismens
avløsning av demokratiet. Uten dette blir freden
bare en pause foran den næste verdenskrig.
7. juni 1917.
Johan Castberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
