Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Teologiens plads ved universitetet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Lyder Brun.
fakulteter selv; og teologien, slik som den har været
repræ-sentert ved de teologiske fakulteter, har ved egne indsatser
erhvervet sig lod og del i den. Enhver som kjender den
nyere protestantiske teologis historie, vil visst maatte
indrømme at dens arbeidsydelse og indre utvikling med fuld
honnør kan nævnes ved siden av det som er vundet inden
de øvrige aandsvidenskaper.1
Og under alt dette har den kristelige religion som
teologien er utsprunget av og som er gjenstanden for dens
studium, bevaret sin ledende stilling i de folk som hører til den
vestlige kulturkreds. Hvorvidt kristendommens aandelige
magt nu er større eller mindre end under tidligere tiders
aandelige tvang, er ikke saa let at avgi øre; det kan muligens
være gjenstand for forskjellige meninger. Men selv de som
tror sig berettiget til at hævde at kristendommens indflydelse
i folkene er gaat tilbake, vil ikke kunne bestride at den
faktisk er den eneste religion som kommer i betragtning for
de europæisk-amerikanske kulturfolk; ei heller at den den dag
idag indtar en saadan plads i disse folks liv at en sterk
videnskabelig arbeidsorganisation til studium av dens historie og
stilling i nutidslivet er ganske nødvendig og fuldt ut forsvarer
sin plads ved universiteterne. Men den historiske form for
en slik arbeidsorganisation er — det teologiske fakultet.
Naar teologiens og de teologiske fakulteters historiske ret
allikevel kan oversees eller fornegtes, hænger det sikkert
sammen med en uvane som endnu er noksaa almindelig,
selv paa hold hvor man ikke skulde vente det. Den uvane
at man dømmer teologien efter dens fortid, ikke efter dens
nutid, og ved dommen om dens fortid ikke engang anvender
den historiske maalestok som nu skulde være videnskabelig
fælleseie, ikke følger den historiske tænkemaate som i vor
tid skulde være gaat ind i den almindelige bevissthet.
1 Prof. Schencke satiriserer over en uttalelse av mig (i en
immatrikuleringstale) om at nutidens teologi er en frit forskende og prøvende videnskap
som staar i levende vekselvirkning med alle andre videnskaper «og istedenfor
at sætte dem grænser taknemmelig lærer av dem». Men han meddeler ikke
at disse ord var formet i uttrykkelig motsætning til fortiden, da teologien
«selv ufri ansaa sig berettiget til at sætte de øvrige videnskaper grænser for
deres frie forskning». At det skulde være under de andre videnskapers
værdighet at lære ogsaa av teologien, og gjøre det med den taknemmelighet
som man altid bør føie for en aandelig berikelse, kan jeg ikke tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
