Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Teologiens plads ved universitetet - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teologiens plads ved universitetet.
389
videnskabelig retning brøt igjennem inden det teologiske
fakultet, har staten hos os bøiet av for kravet om en
særegen kirkelig presteutdannelse, — sikkert ikke til gavn for
et sundt forhold mellem vor kirke og vort kulturliv. Og saa
skulde det være trolig at det teologiske fakultets ophævelse
— eller dets omdannelse til et fra alle religiøse forutsætninger
løst religionsvidenskabelig fakultet — vilde bli uten kirkelige
følger ?
Et saadant skridt vilde vanskelig kunne føles anderledes
end som en direkte utfordring til kirken, og det kunde let
komme til at gjøre kravet om en kirkelig presteutdannelse
til noget mere end en gruppe- og partisak, til en kirkelig
fællessak som man fra forskjellige sider vilde sætte sin kraft
ind paa at løse uten altfor store tap for kirken og samfundet.
IV.
Men om historiske og praktiske hensyn aldrig saa meget
taler for at bibeholde teologien og de teologiske fakulteter
ved universiteterne: et universitet er jo dog en videnskabelig
høiskole, og hvis nu teologien ikke er videnskap? Maa saa
ikke allikevel «fornuften» ha frit slag, maa ikke det rationelle
seire over det historiske og det formentlig praktiske?
Det gamle stridsspørsmaal: er teologi videnskap?
har ikke let for at komme til ro. Men saa meget burde der
kunne opnaaes forstaaelse og enighet om, at svaret avhænger
av hvad man forstaar ved teologi og hvad man forstaar ved
videnskap.
Er teologi det samme som skolastik og apologi, er den
en tankemæssig bearbeidelse og begrundelse av en given,
autoritativ overlevering hvis ret og værd paa forhaand
staar fast, da er den selvfølgelig ikke videnskap i nutidens
forstand. Men en slik bestemmelse vilde ganske stride baade
mot den evangeliske teologis principper og mot dens faktiske
beskaffenhet. Kan der paa yderste høire fløi endnu paavises
teologer som væsentlig maa sies at drive skolastik og
apologi, saa kan dog ikke noget menneske med sandhet
hævde at disse folk er karakteristiske for nutidens teologi,
slik som den i det store og hele er repræsentert ved
universiteterne. Ogsaa i andre videnskaper og fakulteter gives
27 - Samtiden. 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
