Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Teologiens plads ved universitetet - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
Lyder Brun.
overensstemmelse med de erkjendelsesbetingelser som gjælder
for dette eiendommelige stykke virkelighet. Da religionen i
sin almindelighet og kristendommen i særdeleshet ikke hviler
paa demonstration og logisk bevis, men er uttryk for en
totalreaktion overfor tilværelsen, er disse
erkjendelsesbetingelser ikke av rent intellektuel natur. Men derfor ophører
ikke teologien at være videnskabelig — slet ikke den
historiske teologi og i virkeligheten heller ikke den systematiske.
Den lemper sig blot efter sin gjenstands natur — i
virkeligheten en videnskabelig fordring. «Das Wesen der Dinge
besteht nicht in Gedanken und das Denken ist nicht im
Stande es zu fassen; aber der ganze Geist erlebt dennoch
vielleicht in anderen Formen den wesentlichen Sinn alles
Seins und Wirkens» (Lotze).
Den som i det religiøse liv alene ser en selvskuffelse,
kan visstnok ikke anerkjende som videnskabelig en
aands-virksomhet som arbeider med forutsætningen om
gudsforholdets og særlig det kristelige gudsforholds realitet og sandhet.
Men dette negative standpunkt til religionen kan ikke med
rette lægges til grund for bestemmelsen av videnskapens
begrep. Indenfor den tænkende og videnskabelig arbeidende
menneskehet er det positive standpunkt likesaa vel
repræ-sentert som det negative. Og kampen mellem religiøs og
irreligiøs livsopfatning kan ikke paa en værdig og frugtbar
maate utkjæmpes derved at det ene standpunkt stempler det
andet som uvidenskabelig og søker at hindre det fra at gjøre
sig gjældende ved universiteterne: det vilde være en
gjentagelse i omvendt retning av de overgrep som tidligere er
begaat fra teologiens og den kristelige livsanskuelses side.
Universiteterne, som lever sit liv fra slegt til slegt, maa
i det hele se sig vel for at de ikke utfra en enkelt tids eller
retnings videnskapsbegrep fælder uholdbare domme om
videnskabelige bestræbelser som rammer en faktisk
tanke-og livsværdi. De maa ikke gjøre sig til redskap for
forbigaaende moderetninger eller partistrømninger som kan bli
en hindring for fortsat videnskabelig sandhetssøken. Og de
maa omhyggelig undgaa endog skinnet av den ene anskuelses
undertrykkelse av den anden. Selv om man derfor alene
tænker paa den uenighet som der er om religion og
kristendom som livsvirkelighet og livsværdi, er det nok til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
