Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRE SØSTRE.
VIII.
Branwell døde 24de september 1848. Charlotte skriver
til Mr. Williams:
«Vi har ikke lov til at sørge over ham som forlot os
som andre sørger over dem de mister. Vi er nødt til at se
paa vor eneste brors bortgang snarere som en naade end
som en prøvelse. — Det er saa bitter en ynk med hans liv
og død, saa saar en smerte over hans livs tomhet, at jeg
kan ikke beskrive det. — Min ulykkelige bror fik aldrig
vite hvad hans søstre hadde utrettet i literaturen. — Vi
kunde ikke fortælle ham om det, fordi vi frygtet for at vække
altfor dyp smerte hos ham over hans egne misbrukte
evner.»
Branwell var saa forandret de sidste dage han levet
— han bad sine bønner, han hvisket sit amen til farens.
Men, sier Charlotte, karakteristisk for hende, denne
forandring kunde ikke skyldes frygt, for endnu en halv time
før han utaandet, ante han ingen fare. En omvendelse
diktert av feig rædsel for døden vilde aldrig kunnet trøste søstrene.
Emily og Anne var syke allerede før Branwells død —
det var brystsyken der hadde tat de to smaa søstre for tyve
aar siden. I november skriver Charlotte til Mr. Wrilliams:
«Jeg vilde saa gjerne haabe at Emily er litt bedre ikveld,
men det er saa vanskelig at vite. Hun hverken søker eller
vil ta imot sympati. At komme med et spørsmaal, at tilby
hjælp er at plage; hun vil ikke gi mindste smule efter for
smerte eller sygdom, før hun er tvungen til det, ikke ett av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
