Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
Sigrid Undset.
jo nærmest bare at hun skulde uttrykke sine primære
kjøns-egenskaper i en smagfuld form ; det handlet mere om hvordan
hun skulde være, end hvad hun skulde ville. Det nye ideal
som kom paa moten sidst i aarhundredet, gik mere ut paa
at hun kunde være som hun vilde — men det foreskrev hvad
hun værsgod skulde ville — hun skulde ville mandens frihet
og mandens arbeide. — Naturligvis har de fleste kvinder til
enhver tid kunnet utrette det meste av mandens arbeide,
naar de maatte det — naar en gaard mistet sin husbond
eller husbond var uduelig, naar en barneflok mistet sin far
eller krigen blodtappet et land for mænd. Det forrige
aarhundredes ulykke var industrialismens utbytning av dette
slegtens reservefond, kvindens evne til i nødsfald at klare
baade mands- og kvindearbeide, og den endda større ulykke
var at kvinderne organiserte sig ikke til forsvar imot denne
rovdrift, men for at opmuntre til den.
Det er derfor rimelig at kvindeliteraturen viser meget
mere avvekslende fysionomier i en tidsalder da kvinderne er
underkastet forbud, end senere da dagsordenen var paabud.
Man finder ikke let inden nogen nations literatur i de sidste
femti aar en række saa indbyrdes ulike
kunstnerfysio-nomier som Jane Austen (som iøvrig tilhører en tidligere tid
end dronning Victorias), Mrs. Gaskell, George Eliot, Mrs.
Browning, Christina Bossetti og de tre indbyrdes saa ulike
søstre Bronté.
Det er forøvrig urigtig at kalde Anne Bronté kunstner.
Hun kom til at skrive paa samme maate som digterbarn
ofte kommer til det, eller malerbarn kommer til at male.
Mennesker som stadig lever sammen med kunstnere uten
selv at være det, er sig ofte ikke helt bevisst at det er en
viss art av begavelse og ikke en viss grad av begavelse
som betinger kunstnerisk produktion. De anser kunst som
en form hvori folk uttrykker sine meninger, og meninger
som de ønsker at uttrykke, har jo folk flest.
Var hun født en femogtyve aar senere, eller hadde hun
faat leve saa længe som Mary Taylor f. eks., vilde vel den
yngste Miss Bronté blit en av kvindesakens dygtigste
talsmænd. Hun hadde i utpræget grad betingelserne for at gaa
op i en sak med liv og sjæl: hjertets renhet, et offervillig
og uselvisk sind, mod og taalmodighet, evnen til at tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
