Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Ret og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Fredrik Stang.
\
blev stillet i skygge av konstruktionen og flk litet liv; nye
impulser naadde i lang tid ikke frem til den.
Nu begynder nye tanker at røre sig i retsvidenskapen.
De kræver en bredere plads for den retsforskning, som ikke
bare er konstruktiv, og sætter selvstændige maal for den. De
gir derved retsforskningen et rikere indhold og mere
omfattende opgaver. Det er fra en historisk opfatning av retten
de nye impulser for en stor del kommer. Og den nye
historiske opfatning er det, jeg vil gi et billede av.
En ny historisk skole har avløst den forrige; den nye er
universal hist o risk, etnologisk. Den er en gren av
den sammenlignende rets vid e n s k ap.
Alt i lange tider har man selvfølgelig drevet
retssammen-ligning. Skal der f. eks. utarbeides en ny straffelov for Norge,
er det klart, at man undersøker andre landes straffelove, og
at man tar eksempel i dem enten til efterfølgelse eller til
advarsel. En slik retssammenligning sætter sig imidlertid
ikke historiske maal, og den begrænser sit kildestof sterkt —
det er bare moderne love fra nutidens kulturlande den
trækker frem til undersøkelse. Det som er særkjendet for den
universelle retssammenligning, er, at dens maal er historisk
og dens kildekreds meget utstrakt.
Sit materiale søker den selvfølgelig først og fremst i
historiske dokumenter. Og til dem hører ikke bare den
romerske rets kilder, men alle folks historie, kinesernes, indernes
og assyrernes likesaa vel som europæernes. Store nye fund
er da ogsaa blit gjort, netop da videnskapen stod færdig til
at ta imot dem. Jeg sigter særlig til fundet av Hammurabis
lovbok. Den er fra Abrahams tid — 2000 til 2200 aar før
Kristus — og er bevaret omtrent i sin helhet.
Men dernæst søker den universalhistoriske forskning sine
kilder i den ret, man finder hos avstængte stammer i
nutiden — eskimoer, kongonegre, ildlændere og alle de andre.
Hvad er det nu, som kan binde dette vidt adskilte
materiale sammen og gjøie det til en fælles studiegjenstand?
Svaret er ikke vanskelig at gi; et utpræget fællestræk viser
sig nemlig. Den ret, man finder hos avstængte folk i nutiden,
ligner i utpræget grad den ret, mere fremskredne folk har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
