Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Ret og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
Fredrik Stang.
nytbare bassiner ligger. Nu maa man derfor bringe
eiendomsretten over vidderne paa det rene og hindre, at mere
okkuperes nede fra bygderne; det er det høifjeldskommissionen
har til opgave.
Jeg skal ta et andet eksempel: egte ska pet s historie.
Jeg har alt nævnt, at det første skrift, som slog til lyd
folden universielle retshistorie, var Bachofens skrift: Das
Mut-terrecht. Han hadde gjort et fund, som overrasket saa sterkt,
at man til en begyndelse nødig vilde tro paa det og slet ikke
kunde passe det ind i sine forestillinger eller gjøre noget
brukbart ut av det. Hos en række gamle folk var der
matriarkat: moren var familiens overhode, faren hadde ikke
spor av myndighet; man spurte ikke efter ham engang.
Barnene blev nævnt efter moren og fik hendes stand. Herodot
fortæller med stor forbauselse, at slik var det hos lykerne, og
Baehofen har samlet en mængde lignende oplysninger om
andre folk. Hvordan kan nu det gaa for sig? Vi vet jo alle
sammen, at feminismen er det sidste utslag av en dekadent
kultur, og at den forkynder slegtens nære undergang. Hvordan
kan det da gaa for sig, at man finder matriarkatet i
menneskehetens kraftige ungdom ? Hører det ogsaa med til
guldalderen ? Om forklaringen har der været nogen tvist, men
stor forskjel er der ikke mellem de svar, man gir. Jeg vælger
det jeg finder mest sandsynlig, fordi det er det enkleste.
Oprindelig levet menneskene i kjønslig promiskuitet; enhver
hadde sin frihet og brukte den. At faa barn var efter de
tiders forhold ikke en økonomisk byrde, men en fordel;
stort behøvet jo ikke barnet at være, før det kunde hjælpe
til, og naar man blev gammel, trængte man støtte fra det.
En barnetlok var altsaa en kapital og vel den eneste, man i
de tider kunde lægge op. Dette økonomiske forhold
forklarer, at promiskuiteten kunde gaa — og det forklarer den
der, hvor den i nutiden endnu findes. Og promiskuiteten
forklarer matriarkatet. Man kunde jo ikke vite, hvem faren
var, saa han kom helt utenfor regnskapet; til moren alene
maatte derfor barnet knyttes — hun var familien og ingen
anden. Saa kom egteskapet, og man føiet det først ind i de
retslige begreper, man alt hadde: man lot det gaa ind under
eiendomsretten. En mand eiet i al enkelhet kone og barn;
han kunde sælge dem og derelinkvere dem — barn blev jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
