Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: De døde og vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De døde og vi.
469
Alle disse ytringsformer for menneskenes sorg ved graven
— ja, vil man si, de var karakteristiske for den tid; men la
de døde begrave sine døde. Allikevel har vi endnu litt at
lære. I grunden har vi ikke fjernet os saa langt fra de
sociale forhold i en gam melgræsk fristat, selvom vi holder vore
egne døde paa tilbørlig frastand. Tænk bare paa vore
gravsymboler. Den dag idag sitter marmorløven ved Chæronea
og vender sig trodsig mot den truende stormagt i nord,
Makedonien (eller skal vi si Bulgarien). Og brøler ikke alle
krigsløverne ved Waterloo, St. Privat, Belfort og hvor de ellers
findes! Og naar kanonernes brøl ogsaa denne gang
forstummer, vil atter kunsten mangen gang gripe tilbake til gamle
idéer hvis patina har faat tidernes vigsel og som har staat i
seklernes stormer.
Kravet paa en dødekultus vil da ogsaa bli sterkere, en som
høver tiden og gir et pius til samfundslivet. Ikke fordi jeg
personlig tror at kirken her først og fremst er kaldet til at
fylde vor trang. Men netop hvad kirken angaar, er det
betegnende at lægge merke til hvorledes folkekravet gang paa
gang har bragt den «hedenske» dødskultus indenfor
kirke-aarets ramme. Augustin stillet sig forstaaende overfor
ind-grodde og levedygtige vaner, en folkelærer og sjælelæge som
han var. Men for Luther var allesjælesdag og skiærsild og
det som stod i forbindelse med det, for det meste papisteri og den
rene vederstyggelighet. Han tænkte paa al den timelige
fordel den katolske kirke hadde av sjælemesserne og de mange
gaver. Men han slog barnet ut med badevandet. Og de
tilløp man efter Luther har gjort til at ta op igjen festen for
de døde (man sporer det nu ogsaa hos os), viser ialfald at
menneskenes trang — den være hedensk eller kjettersk —
er like levende som den var før Kristus saa lyset. Den gaar
igiennem al religion og paa tvers av alle religioner.
S Eitrem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
