Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Luther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luther.
501
diggjort ved.» —Saaledes forskanset Luther sig i den stilling,
som hans pludselige giennembrudd — ett øieblik s
opleve Ise — hadde skaffet ham.
Luther fremhæver hjælpen fra «den barmhjertige Guds
bistand». Naar han saa tilbake paa sit giennembrudd, stod
det for ham som en Guds aabenbaring til ham. Han pleiet
at vise sine venner stedet, hvor «den Helligaand» engang
kom til ham med sit lys. Da han i Worms blev spurt, om
sandheten var ham aabenbaret, siden han ikke vilde ta
hensyn til andres autoritet, nølet han et øieblik. Saa sa han
med fast stemme: «den er mig aabenbaret!» Intet kan bedre
vidne om den vældige sjælelige oplevelse, han har havt —
en oplevelse som apostelens foran Damaskus — end det
nye sind, han faar, end den sammenhæng, der er mellem
denne oplevelse og hele hans reformatoriske kamp, ja hele
hans væsen. Gjennembruddet betyder hans tros fødsel og
dermed [en gjenfødelse avj hele hans personlighet. Han
siger det jo selv: «Da følte jeg mig som nyfødt —.»
Luther ophører at stræve hen mot en naadig Gud; ti
Gud er naadig. Det gjælder bare, at vi optager ham i os
gjennem vor tro. Og denne aabenbarelse forenkler alle
problemer for Luther. Av bibelen ser han evangeliet om Guds
naade krystallisere sig ut. Fordi «evangeliet» utløste hans
frimodighet — «frelste» ham — blev det alt for ham. Fordi
han hadde staat i en kamp, som oprørte hele hans sjæleliv,
blev hans vei til seier et bindende bevis for ham, blev hans
egen aabenbarede sandhet en almengyldig sandhet for ham.
«Da glædet jeg mig, at jeg kunde lære fra mig om den
ret-færdighet, som vi blir retfærdiggjort ved.» — «Jeg har fundet
det!» ropte Arkimedes, da han opdaget den lov, som fik
navn efter ham, og med dette rop paa læberne løp han
gjennem gåterne i Syrakus, upaaklædt som han kom fra
badet. Der er noget av den samme jubel og den samme
ekstasens ugenerthet over Luther, hvor han kommer til
klarhet over «evangeliet» og løper storm mot «de teologiske
svin».
Luther henlægger selv sin befriende oplevelse av
Paulus-ordet til senhøsten 1512. Augustins skrift om «Aanden og
Bokstaven», hvor han fandt støtte for sin tro, læste han i
1515. Allerede i forelæsningerne over Salmernes bok (1513
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
