Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walter Raleigh: Englands tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
Walter Raleigh.
det indpas hos mange i vort land; vore sjøfolk gjorde
mytteri ved Nore. I Irland brændte misnøiens flammer, og vi
var indviklet i Mahrattakrigen i Indien, ikke at tale om
sjø-krigen med Amerika. Selv efter Trafalgar faldt vore
europæiske forbundsfæller fra, Napoleon hadde let spil med
Østerrike og Preussen, og sluttet særtraktat med Rusland. Det
var da mens England stod alene, at Wordsworth skrev
omtrent saaledes:
Det er godt og" vel! Vi vet nu hvem der raar
for Englands frelse: Det er vi, vi selv!
Vi vet nu at vi falder eller staar
foruten fremmed støtte: Godt og vel!
En usling den, hvis hu i glød ei tænder
den tanke: Englands sak i vore hænder!
Og seire skal vi, har vi mænd ved roret
med mod og visdom som vor fortids store.
For selvsamme sak har vi før giennemgaat værre ting
end hvad vi nu gjennemgaar, og hvis det værste endnu staar
igien, haaber vi at vi er rede. De yngste og bedste av os, de
som kjæmper ved fronten, har, skjønt mange er døde og
mange flere ikke kommer til at opleve seirens dag, igrunden
lettest for at finde en mening med krigen, og for at se paa
fremtiden med tillid. Deres tro har været, at de, omend for
en høi pris, kan redde moral og civilisation i Europa, og
hvis de tar feil, har de visst det som vi vet, at den dag moral
og civilisation trampes under uhyrets føtter, den dag er det
bedre at dø.
Naar jeg kalder det tyske folk uhyret (the brute), taler jeg
hverken som polemiker eller retoriker. Hele den tyske nation
har fuldt og helt bifaldt en brutal politik og krigslære. Vi
behøver ikke at disputere om kjendsgjerninger. Det som vi
regner dem til skjendsel, regner tyskerne sig til hæder. Det
er en dvptgaaende forskjel i opfatningen, men denne forskjel
kan ikke behandles rigtig ved uten videre at erklære det tyske
folk for at være en nation av aabenbare forbrydere. Det er
krigens paradoks at der altid er ret paa begge sider. Naar
en mand er rede og villig til at ofre sit liv, kan ingen negte
ham retten til at vælge hvad han vil ofre livet for. De
skjønneste dyder, som troskap, mod og hengivenhet gror som vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
