Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walter Raleigh: Englands tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Englands tro.
515
gals soldater opildnes til heltemod, naar deres officerer ber
dem mindes at de er portugisere. Han vilde selv være den
første — fordi han var klarsynt og kritisk — til at si at det bare
er dumhet av os at finde noget rart i en saadan appel til
nationalfølelsen hos mænd av andre nationer. Men det er denne
slags dumhet som gjør menneskene uskikket til at ha med
andre nationer at gjøre, og det er denne slags dumhet som
tyskerne har ophøiet til den høieste pligt, ja som de har
fremholdt som sit største krav paa retten til
verdensherredømmet.
Denne yderliggaaende nationalisme, denne uvillighet til
at føie sympati for andre folkeslag eller til at ta hensyn til
dem, har fordummet og forblindet det tyske folk. En av de
værste anklager mot dem er at de ikke har kunnet se noget
godt i Frankrike. Jeg forlanger ikke at de skal avbryte
krigen for at beundre sine fiender, jeg taler om tiden før krigen.
Frankrike er den vigtigste moderne arvtager efter den store
romerske civilisation, den som fandt England fuldt av malte
vildmænd og gjorde dem til verdensborgere. Den franske
aand – det indrømmes villig, og villigst av intelligente
mennesker — er snartænkt, opvakt og fintmerkende, sikrere og
mere klartænkt end den almindelige europæiske aand ellers
er. Allikevel har tyskerne i sin selvgode tro paa sin
numeriske overlegenhet og sin brutale kraft vovet at tale foragtelig
om fransk aand. Foragt for utlændinger er almindelig i alle
nationers brede, utænkende lag, men jeg tror ikke man
utenfor Tyskland vil finde noget større antal mænd med lærd
utdannelse, saa drukne i sin egen folkeforfængelighet at de
vil negte Frankrike en plads i civilisationens forreste fylking.
Disse mennesker kan man hverken belære eller diskutere
med. De har ikke interesse for nogen andre end sig selv, og
deres eneste form for politisk argumentering er en usminket
selvhævdelse. Treitschke, som i tyve aar var professor i
historie i Berlin, og som vel har større del end nogen anden
i utformningen av den moderne tyske trosbekjendelse,
sammenfattet den tyske politik i en eneste sats: «Krig,» sier han,
«er politik par excellence», d. v. s. den høieste og reneste
form av politik. Om vor politiske lære skulde
sammentrænges i likesaa faa ord, vilde den bedst kunne uttrykkes i satsen:
«Krig er politikkens falliterklæring.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
