Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Et ord paa forhaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
Wilhelm Keilhau.
knytter sig til indførelsen av reformationen i Norge, maa vi
vel vogte os for aa gi mindefesten et nationalt præg.
Nu er det ikke min mening aa hævde at det vilde
været nogen national lykke for Norge aa ha beholdt
katolicismen. Jeg tror imidlertid neppe der hadde været nogen
fare for den ting, selv om vi ikke hadde bøiet os for det
danske magtbud. Men om vi var blit overlatt til vor egen
religiøse utvikling, er det ikke aldeles sikkert at vi hadde
kommet til aa bli lutheranere. Danmark fik kristendommen fra
Tyskland; vi fik den fra England. At Danmark fik ogsaa
reformationen fra Tyskland, var fuldstændig naturlig; for os hadde
det git større historisk sammenhæng om vi hadde faat ogsaa
reformationen vestenfra. Det hadde desuten git os naturligere
forutsætninger for vor nyere politiske utvikling. For vort folk
som har hentet saa mange av sine mer ydre politiske idéer
fra England, vilde det kanske ha været gagnlig aa være blit
paavirket ogsaa av den angelsaksiske religiøsitet.
Vi skal nemlig huske paa at parlamentarismen og
partistyret bare er mere tilfældige former den politiske kultur i
England har dannet sig. Den drivende kraft i den politiske
utvikling i England har været det religiøse demokrati. Den
engelske forfatning er blit til i en religiøs kamp. Det som
sterkest drev Parlamentets tropper frem, var ikke harmen
over Stilarternes personlige troløshet og uretmæssige
skatte-paalæg, men en uryggelig overbevisning om at de kjæmpet
for Guds rike her paa jorden. Det er Miltons digtning som
gav opsangen for den engelske storhetstid. Det var
puritanerne som grundla det britiske verdensvælde, og det var
pil-grimsfædrene fra Mayflower som blev de første
rydnings-mænd for den store nordamerikanske republik. De Forenede
Stater kjender ingen parlamentarisme, og det politiske liv
derover bevæger sig i andre former end i England. Men ingen
kan være i tvil om at amerikanere og engelskmænd sogner
til den samme politiske kultur. Og grunden er den at der er én
og den samme religiøse livsnerve i begge de store angelsaksiske
demokratier. Cromwell og Gladstone, George Washington og
Abraham Lincoln, disse fire store forkjæmpere for
angelsaksisk demokrati, var alle dypt religiøse personligheter. Og naar
vi idag ser paa Lloyd-George som den ypperste
levende-gjøreise av vor tids politiske aandsliv i England, da er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
